Mus


Eng: mouse                    ty: Hausmaus           fr.: souris domestic


BAGGRUND


Husmusen (Mus musculus) findes vildtlevende i Danmark, og er måske vores anden mest talrige pattedyr efter markmusen. Husmusen er i dag blevet meget almindelig som laboratorie- og familiedyr og der er til dette formål  blevet fremavlet mange varianter med hensyn til pelsfarve, hårtyper og grad af tamhed.  Resultatet er blevet nogle fortrinlige og sjove selskabsdyr, der rummer langt flere interessante aspekter end de fleste nok vil tro.


Husmusen er, som de fleste ved, en enkelttandet gnaver, hvor den i MUSEGRUPPEN tilhører familien Mus (Muridae),  som også omfatter bl.a. skovmus, dværgmus, brandmus og den sorte og brune rotte.


Arterne i denne gruppe er mere aflange i kroppen og deres kindtænder er ikke rodåbne, d.v.s. de vokser ikke hele livet. De slides heller ikke så meget, da  dyrene i nogen grad  fortærer mere dyrisk føde  end studsmusene (markmus og hamstre mm.)


Tamformen af husmus bliver end anelse større end deres vilde artsfæller. En længde på 20 cm med hale og en kropsvægt på ca 40g er ikke usædvanligt, men nogle individer kan godt blive lidt større.


Mange mennesker synes ikke om mus fordi de kan forvolde stor skade på mad og inventar, og desuden lugter de. Men udfra en biologisk betragtning gør de utroligt stor nytte i naturen. De omsætter plantedele til animalsk materiale, som i meget meget vid udstrækning udgør føde for en lang række af dyr og fugle. Det kan nævnes at vores talrigste pattedyr, markmusen, som godt kan leve i flere år, i naturen har en gennemsnitslevetid på 3 måneder – og det er ikke sygdom de dør af. Et par markmus får ikke så mange unger som husmusen, men det kan godt blive til nogle snese i løbet af et år – og ved bestandsligevægt vil hele baduljen (minus 2) blive ædt af rovdyr.


ANSKAFFELSE


Det er ikke svært at anskaffe sig husmus, så det skal der ikke bruges mange sætninger på. Man skal ikke fange dem selv selvom det kan være gratis, for de vilde husmus er ikke helt så velegnede som hobbydyr. Køb dem hos dyrehandleren, hvor du kan få dyr fra ”tæmmede” stammer, evt. i sjove farvesammensætninger. Du kan for den sags skyld købe fodermus til 8 kr stykket, men du skal være opmærksom på at det kan være af lidt ”dårligere” kvalitet, selvom de sådan set går og har det fint nok.


Mus er i naturen meget sociale og trives derfor bedst, hvis de holdes flere sammen. For at undgå aggression i en gruppe er det helt generelt vigtigt, at dyrene har plads nok.

Gruppen sammensættes, så der kun er en voksen (kønsmoden) han i hvert bur. Se tema: kønsforskelle. Kun hannerne er fra samme kuld og er vokset op sammen. Kønsmodne  hanner vil kæmpe for deres territorium, og det kan derfor komme til voldsomme slåskampe, hvis man skulle sætte hanner sammen, efter de er blevet kønsmodne. Man kan normalt sætte flere hunner sammen uden problemer, men det vil være en fordel, hvis de er vokset op sammen. Husk på, at mus får mange unger, hvis de har mulighed for det. Ungerne bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen, før de er 5-6 uger gamle, men hvis de ikke skal bruges som hobbydyr kan de godt tages fra lidt tidligere; når de er 3-4 uger gamle er moderen ofte i gang med at passe et nyt kuld.  


FODRING


Som grundkost gives færdiglavet muse- eller rottefoder i form af piller (tørfoder), som man køber i dyrehandler. Man kan supplere med en færdiglavet gnaverblanding, kan ligeledes købes i dyrehandler. Vær dog opmærksom på, at foderet helst ikke må indeholde nødder, da det vil være for fedende i forhold til proteinindholdet.  Mus er små, meget aktive dyr med et højt stofskifte og de vil, ved fodring med den rette kost,  ikke oplagre større mængder næring i fedtdepoter. De skal derfor altid have adgang til foder, da de hurtigt dør af sult. Stil det i en skål, der ikke kan vælte, f.eks. en keramikskål.

Noget lignende gælder for deres vandbehov. I fangenskab fodres de mest med tør kost og de har brug for konstant vandtilførsel,  ellers kan de meget hurtigt dø af tørst. Brug en drikkeflaske og sørg for, den hænger lavt nok til, at alle kan nå dens drikketud.


Mus er meget nøjsomme og ukræsne, og de kan leve længe på en ensidig kost af foderpiller. Men hvis du har anskaffet dig mus som hobbydyr derhjemme så skal du supplere deres kost med forskellige foderemner. Dels for at kræse lidt for dem, når du håndterer dem, dels for at give dem lidt beskæftigelses- eller  underholdningsterapi. Men da du gerne vil bevare deres gode helbred så skal du bruge sunde ting. Selv en begrænset anvendelse af usunde ting kan nemt give overvægtige mus i fangenskab. Jeg har nævnt det 10 gange før, at du ikke må give dyr slik, chips og kager mm. Jeg mener, det er rent dyrplageri, dels fordi det er fedende, dels fordi mus kan få huller i kind-tænderne af det. Desuden er der rigeligt nok af sundt kræs at vælge mellem og musene er lige så glade for disse. Du kan selv samle frø eller du kan købe poser med specielle frø. Bland som du har lyst af korn, boghvede, knækkede majs, ris, hirse, græsfrø, solsikkekerne), hamp, hør og andet.  


Hvis du vil fodre efter dagsrationprincip skal du regne med at en voksen mus æder 6-10 g om dagen, hvilket svarer til en spiseskefuld uden for megen top. I så fald skal du sikre dig at den tilbudte fodermængde også ender i deres maver og ikke spredes rundt i strøelse. Hvis det er muligt må du gerne fodre dine mus på samme tid hver dag. De vil hurtigt vænne sig til det og vente på dig.

Du kan supplere med en smule tørt og hårdt brød (godt for fortænderne). Giv gerne en smule grønt eller ”dansk” frugt, evt et par græsstrå eller mælkebøtte. Du må gerne give dem et insekt indimellem (melorm, græshoppe o.lign) eller et lille stykke magert, ukrydret kød.


Da mus er nærmest altædende vil de selvfølgelig tage næsten alt hvad du kan finde af mad eller madrester. Kød, kartofler, rosiner, dadler, figner, div. nødder, bær, bananer. Men der er ikke nogen speciel grund til at give musene dette, for der er øget risiko for at de får for meget fedt. Og der er jo rigeligt at vælge blandt de sunde emner. Du kan bruge en lille haps når du skal håndtere den, men heller ikke mere. I øvrigt er rosiner nok det bedste at bruge i musefælder; de kan fastgøres ordentligt i fælden, de holder sig friske længe og musene kan lide dem. Ost, spegepølse og nødder kunne logisk set være egnede, men duer ikke af forskellige grunde,

Mus er en af de få gnavere som ikke nødvendigvis skal have hø. De må gerne få en håndfuld og vil også henrykkes ved det, men det vil nok mest blive brugt til redebygning.


BURINDRETNING


Mus holdes lettest i en beholder af kunststof eller plast med metallåg eller i et terrarium med finmasket trådnet som låg. Der skal være god ventilation af buret, særlig hvis man bruger et terrarium, så der ikke dannes ammoniak og fugt fra urin. Det er ikke nogen god ide med træbure til mus, men i så fald skal bunden og det nederste af siderne være af metal, plast eller glas. Mus afgiver meget urin, som opsuges af pap og træ.  


Mange småfuglebure kunne sikkert være velegnede musebure, hvis det ikke var fordi tremmeafstanden som regel er for stor.


Da mus er meget aktive dyr, er det godt at give dem så meget plads at løbe/lege på som muligt. Til en lille gruppe  skal buret gerne være 80 x 50 cm og have en højde på 40 cm, således der er plads til hylder og grene til at kravle på i højden. Skal man holde flere mus sammen, kan man give dem ekstra plads ved at sætte flere bure sammen via sammenføjninger/åbninger i endevæggene.  En fuldvoksen mus kan klemme sig igennem et hul på 2x2 cm og en 3 uger gammel unge kan klemme sig gennem det halve. Derfor er den idelle tremmeafstand eller maskestørrelse i et musebur 7-8 mm.

 

Buret må ikke stå i direkte solskin, men der må heller ikke være koldt eller træk, hvor det skal stå. Man kan udstyre buret med redekasser eller sovehuler, det er især en god ide, hvis man skal have drægtige hunner.


I bunden af buret lægges et lag høvlspåner, og her er det bedst at benytte dyrehandlerens udvalg. Du kan måske skaffe noget selv, men dels kan det være lavet af ”forkert” træsort, dels kunne det have været i kontakt med vilde mus (sygdomsmitte).   Brug ikke savsmuld, da støvet derfra kan forårsage luftvejsproblemer hos musene. Ovenpå lægges halm eller hø til redebygning. Der findes velegnede alternativer til høvlspåner og halm/hø som bundlag, i form af f.eks. sammenpresset papir (kan fås i dyrehandler) eller køkkenrulle i strimler (papiret skal være ubleget og uparfumeret). Disse papirbaserede alternativer opsuger fugt og urin godt, og man undgår det støv, som høvlspåner, halm og hø kan give i buret. Musene er glade for at bruge paprør fra toilet- og køkkenruller, som de bruger til skjul og til at gnave i. Grene fra usprøjtede frugttræer er velegnede til både at kravle og gnave i. Man må meget gerne give musene en mineralsten, som, ud over at give et gavnligt salt- og mineraltilskud til kosten, vil slibe fortænderne, når musene gnaver i den.


I øvrigt skal buret indrettes således at musene kan få afløb for deres behov for at bevæge sig. Et musehjul er velegnet, og du kan lave klatremuligheder af grene, platforme, rør og huler


RENGØRING


Buret skal renses i bund to gange ugentligt. Buret tømmes helt, og der fyldes op med friske høvlspåner og hø. En gang om ugen bør burene afvaskes med sæbe, skylles grundigt og tørre helt, før man fylder nyt materiale i. Det er vigtigt at overholde dette, da burene ellers hurtigt lugter.

Drikkeflaskerne skal vaskes og genopfyldes dagligt.


HÅNDTERING / AKTIVERING

Husmusen bliver hurtigt fortrolig med at blive taget op og vil med tiden, hvis man håndterer den ofte nok på en rolig og dermed rar måde for musen, ofte selv hoppe op i ens hånd. Man løfter den ved at tage fat helt inde ved haleroden og sætte den op på hånden. Brug altid flad hånd. Hold ikke fast længere ude på halen, da det kan beskadige den. Grib/klem ikke om musens krop, da den kan komme til skade herved. Luk aldrig hånden om musen, da den vil kunne føle sig truet og bide


I øvrigt skal buret indrettes således at musene kan få afløb for deres behov for at bevæge sig. Et musehjul er velegnet, og du kan lave klatremuligheder af grene, platforme, rør og huler. Vælg et solidt løbehjul, som fastgøres godt til burets side, så der ikke kan ske ulykker, når musen bruger det. Løbehjulet skal være med fast bund, ikke tremmer, da musen ellers kan beskadige sine ben eller hale. Mus holder meget af at gnave; paprør og grene, evt. af usprøjtede frugttræer, er velegnede materialer hertil. Modsat mus i naturen, der hovedsageligt er nataktive, kan tammus være aktive i perioder hele døgnet rundt. Mange større gnavere kan lide at komme ud og løbe i værelset, men det kan generelt ikke anbefales med mus – de kan være for svære at få tilbage til buret. Men hvis dine mus er håndtamme og fortrolige med dig, kan du sagtens tage dem op og pusle dem, for de er ikke tilbøjelige til pludseligt at stikke af.  Den har heller ikke behov for at rende rundt i boligen, det er fint nok hvis den får lov til at klatre rundt på dig og gemme sig i lommer eller ærmer mm.  


AVL / FORMERING


Husmus bliver kønsmodne, når de er 5-7 uger gamle, og hunnerne bør ikke parres, før de er 9 uger gamle, af hensyn til deres vækst og deres helbred generelt. I en gruppe af mus kan dette dog være svært at styre. Hunnen er normalt drægtig ca. 21 dage, men dette kan forlænges med op til 10 dage, hvis hun stadig giver mælk til det forrige kuld. Hun føder normalt 8-12 unger, men der kan godt være op til 15 unger i et kuld! Man skal give ro omkring moderen og ungerne de første 2-3 dage efter fødslen for at undgå stress og eventuel kannibalisme mod ungerne. Bemærk, at hunnen kan komme i løbetid og dermed risikere at blive drægtig igen, allerede 14-28 timer efter hun har født.  Hvis ikke hannen er fjernet omkring fødslen er det sikkert som amen i kirken, at hunnen bliver parret ganske kort efter fødslen. Uden styring vil hunnen føde et lille dusin unger hver 3.-4. uge! Derfor er styring så absolut nødvendig, medmindre du kan leve med at ungerne bliver brugt som f.eks. slangeføde. Husmus lever normalt ca. 2 år, men kan godt blive helt op til 4 år gamle.


SÆRLIGE FORHOLD


Kønsmodne hanmus har en speciel, stærk lugt, som er helt normal. Duftstofferne bruges til territorieafmærkning og er meget mindre udtalte hos hunnerne.

Mus har fortænder, der vokser livet igennem (rodåbne tænder), og kan derfor, hvis disse ikke slides korrekt og tilstrækkeligt, få forvoksede fortænder..

Musens kindtænder vokser ikke hos de voksne mus og kan derfor risikere at udvikle karies. Undgå derfor at fodre med meget sukkerholdig mad.

Som mange andre små gnavere kan mus nemt få luftvejsinfektioner, der viser sig i form af f.eks. snue/snøften, appetittab eller utrivelighed, besværet vejrtrækning og evt. hvæsende/klikkende lyde ved vejrtrækning. Særligt udsatte er unger, ældre og svagelige dyr, og årsagerne kan være utilstrækkelig ventilation af buret, kulde eller mangelfuld rengøring og udskiftning af bundlaget. Luftvejsinfektioner skal behandles hos en dyrlæge.

Tyzzer's disease er en dødelig og smitsom sygdom, hvis symptomer bl.a. er diarré, træthed og nedsat appetit, og den kan medføre døden allerede efter et døgns sygdom. Sygdommen kan behandles i sine tidlige stadier, og man skal derfor straks søge dyrlæge, hvis man har mistanke om denne sygdom ud fra ovennævnte symptomer, også for at sygdommen ikke skal sprede sig til resten af musene i buret.

Sår, evt. pga. bid fra andre artsfæller, kan renses med et mildt sårrensende middel (evt. klorhexidin 0,05 %) for at undgå bylddannelse og anden infektion. Søg dyrlæge, hvis såret ikke heles inden for få dage.


Litteratur:


Horst Bielefeld (1985): Mus hjemme. Forlaget Komma A/S

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use