MARSVIN


Eng: Guinea pig.           Ty: Meersweinchen          Fr: Cochon d`inde


BAGGRUND


Marsvin findes vildtlevende i Sydamerika, men det menes at den nu kendte tamform (Cavia porcellus) er fremavlet fra en vildtlevende art (Cavia tschudii)  for  måske 600-700  år siden.  Marsvin  tilhører familien Marsvin (Caviidae)  i ordenen enkelttandede gnavere, og er bl.a. nært beslægtet med pampasharen (mara). Marsvin har været et utroligt populært dyr i Sydamerika, bl.a. er det blevet opdrættet i meget store mængder og anvendt som menneskeføde. I dag skønnes det, at der opdrættes mellem 50 og 100 millioner marsvin til dette formål. Denne form for opdræt er der ikke noget usædvanligt i, da mange dyr og fugle opdrættes og sælges som menneskeføde, f.eks. kaniner. Problemet er bare at marsvin også er blevet et meget udbredt og vellidt kæledyr.  Kæledyrbegrebet er i direkte modstrid med tanken om menneskeføde så det vil bestemt ikke slå igennem herhjemme. Også brugen af marsvin som forsøgsdyr har været udbredt, men vist også temmelig meget på retur. Marsvinet er i dag er det et af de mest almindelige familiedyr i Danmark. Marsvinets engelske navn skulle efter sigende komme fra den tid (flere hundrede år siden) hvor standardprisen på et eksemplar var en engelsk guinea.


De vilde marsvin lever i flokke i simple systemer af selvskabte gange og huler i Sydamerikas tørre fjeldområder, til dels i samme områder hvor også chinchillaer lever. De vilde marsvin er mindre, slankere og hurtigere end tamformen. Marsvin æder forskellige plantedele, frø, frugt, blade og stængler af urter og buske. Marsvin er kendt for at have en forholdsvis lang drægtighedsperiode på mere end 2 måneder, ligesom hos hunde og katte der er langt større. Til gengæld er ungerne veludviklede, har pels og øjne og  kan straks løbe rundt.


ANSKAFFELSE


At anskaffe sig et tamt marsvin er i dag ganske let. Men der er mange varianter i pels og farver tilgængelige, og ikke altid måske den variant man helst vil have. Næsten alle dyrehandlere har et udvalg, og ellers er der familie og venner eller opdrættere og annoncer i diverse lokalaviser.


Der er flere grunde til at marsvin er så populære. For det første er de aktive om dagen, for det andet kan de godt lide at blive nusset og kælet, og for det tredje har de en størrelse og livsform, som appellerer til folk i næsten alle aldre, og de er desuden fredelige og bider sjældent. Endelig har marsvin nogle behagelige pibende eller ”spindende” lyde, som vi ofte opfatter som dens ”veltilfredshedslyde”.


Marsvin kan normalt ikke holdes sammen med andre kæledyr som hund, kat, fritte, andre gnavere eller fugle. Enten er det farligt eller også bryder de sig bare ikke om samværet med andre arter. Kun kaniner – både dværgracer og større racer - kan gå an. De kan oven i købet æde sammen og evt. krybe sammen og pleje hinandens pels!


Marsvin lever i flok i naturen. Det er derfor bedst at holde flere marsvin sammen, men et enkelt dyr kan godt gå an, hvis man virkelig sørger for at være i kontakt med det flere timer hver dag. Anskaffer man sig kun et dyr, så er det ligegyldigt om det er en han eller en hun. Men hvis du så senere vil have et til, så er det måske ikke helt lige meget; 2 hanner vil i ikke altid trives sammen, men der er faktisk en del eksempler på at de kan det. Det er bedst at anskaffe marsvin som unger 6-8 uger gamle. Ungerne fødes meget veludviklede og kan principielt klare sig selv i 4 ugers alderen, men de lærer stadig en del af moderen og søskendesamværet, så det er bedst at vente et par uger.


Husk på, at marsvin yngler meget let, hun og han bør derfor ikke sættes sammen, medmindre man er helt sikker på, man vil have unger. Det bedste er at sætte marsvinene sammen, mens de begge, eller mindst en af dem, er unger, så der ikke opstår for megen aggression, når de bliver voksne.

Det er ikke altid lige let at se forskel på kønnene og der er som regel kun kønsorganer at bedømme ud fra. Det gør det ikke lettere at marsvin ikke synes om at blive vendt om og fastholdt, men man er nødt til det. Se tema om kønsforskelle.


FODRING


Marsvin skal fodres dagligt, og de æder udelukkende vegetabilsk foder. De er vant til en meget fiberholdig og forholdsvis næringsfattig kost, f.eks. tørt græs, hvilket de kan fordøje fordi de har en meget lang tarm.

De er meget effektive til at udnytte deres foder, og de skal derfor fodres med fiberholdige fødeemner, mens stivelses- og sukkerholdigt foder bør begrænses, da dyrene ellers kan blive overvægtige.


Marsvin kan ikke danne C-vitamin selv, og de skal derfor have tilført C-vitamin via foderet. Som grundfoder gives marsvinepiller (et kraftfoder lavet specielt til marsvin), der kan købes i dyrehandler. Dette er især vigtigt for unger samt drægtige og diegivende marsvin, der har behov for ekstra næring, for at man kan være sikker på, at alle deres næringsmæssige behov opfyldes gennem kosten. Man skal huske, at andre gnaverpiller, som f.eks. kaninpiller, ikke kan bruges, da de ikke indeholder ekstra C-vitamin. Som kraftfoder kan man i perioder benytte havre eller havregryn, men ikke majs. Gammelt tørt brød er også godt indimellem, men kun i små mængder.


Det er vigtigt at dosere kraftfodermængden korrekt, for marsvin æder gerne mere end de har behov for, og ender med overvægt. Et velvoksent marsvin på f.eks. 1 kg skal kun have 10-20 g kraftfoder dagligt samt 40-70 g grønt, plus hø ad libitum.   


Som supplerende fødeemner er alle slags grøntsager, primært bladgrønt. Om sommeren kan man give græs, mælkebøtter, skvalderkål,røllike, vejbred, hønsetarm, fuglegræs, vild kørvel, lucerne og kløver. Husk at der ikke må være sprøjtet med ukrudtsmiddel de steder, hvor det plukkes. Om vinteren kan man supplere med kål (kina-, hvid-, grøn-, rosen-, savoy-, blom-), bladselleri, bredbladet persille, broccoli, rucola o.l., det hele gerne usprøjtet/økologisk. Førnævnte fødeemner har et højt C-vitaminindhold, så ved at fodre med disse er man også med til at dække marsvinets behov for dette vitamin.

For yderligere at sikre sig, at dyret får tilstrækkeligt med C-vitamin, kan man herudover tilbyde lidt frugt, især citrusfrugter, eller ved at strø C-vitaminpulver over maden. C-vitamindråbers holdbarhed er meget dårlig og bør derfor ikke bruges. De fleste marsvin er vilde med persille, der også indeholder C-vitamin, så det er også en god idé at give lidt af dette dagligt. Hø og frisk vand bør altid være tilgængeligt.

Husk at alle eventuelle foderskift bør foretages gradvist, så man undgår maveproblemer/diarré. Giv altid adgang til friske, usprøjtede grene fra frugttræer med blade, knopper mv. (dog aldrig hyld, som er giftig for marsvin).

Gulerødder er et meget værdifuldt foder, som der gerne må gives lidt af dagligt. Æble er velegnet som diætfoder og det høje indhold af pektin kan medvirke til at regulere afføringen.


Marsvin er i øvrigt pseudoruminate (skin-drøvtyggere) ligesom kaniner og en del andre gnavere. Det betyder at de producerer 2 slags ekskrementer. De lyse, bløde udskilles mest om natten og ædes straks, da de består af halvvejs bearbejdet føde (forgæret i blindtarmen). De passerer atter ned i maven og fortsætter separat ned i tarmen, hvorfra de efter endt fordøjelse passerer ud som tørre ekskrementer.


BURINDRETNING


Buret skal stå lyst og hævet fra jorden/gulvet.

Marsvin kan være udendørs i sommerhalvåret, men buret skal stå tørt og isoleret og have læ fra mindst tre sider. Byg evt. en løbegård rundt om buret, så dyrene selv kan bestemme, om de vil være inde eller ude.

Brug en lukket kasse som bur, evt. med trådnet i en forside, min. 100 x 70 cm (mindste anbefalede størrelse) til to marsvin, min. 40 cm i højden, så marsvinet ikke kan hoppe ud. Der behøves ikke et låg.


Marsvin skal være indendørs om vinteren, de kan ikke tåle de danske våde vintre.

Et indendørs bur til to dyr skal være minimum 100 x 50 cm (evt 60 x 80) og 40 cm i højden, gerne større, som anbefalet ved udendørs bure. Selvom der kun holdes ét marsvin, må buret aldrig være mindre end ca. 80 x 50 cm og 40 cm i højden. Bruger man et mindre bur, så skal marsvinet have mulighed for motion uden for buret mange timer dagligt. Man kan evt. købe en løbegård hos dyrehandleren, så man har styr på, hvor marsvinet er, så det f.eks. ikke risikerer at komme til skade.  Desuden er det vigtigt at have styr på sine marsvin, fordi de normalt ikke bliver helt så renlige som en del andre gnavere, og de kan heller ikke lære at komme frem fra gemmesteder, når man kalder på dem. En anden grund til at de ikke skal løbe rundt uden opsyn er at de meget gerne gnaver i tæpper, møbler og ledninger mv.


Holder man mere end to marsvin sammen, skal de have tilsvarende mere plads, man kan evt. sætte flere bure sammen via sammenføjninger i endevæggene, hvis man har problemer med at få bure, der er store nok.

Man kan eventuelt benytte åbne trækasser eller selv lave træbure som er åbne foroven, blot siderne er mindst 50 cm høje.


Læg et tykt spånlag i bunden, og sørg for hule/gemmemateriale som hø eller miljøstrøelse. Som et velegnet alternativ til høvlspåner som bundlag kan nævnes »Gnavz«-flager, der er et ikke-støvende naturprodukt lavet af plantefibre og tang (kan fås i dyrehandler). Flagerne opsuger fugt og urin godt, og man undgår det støv, som høvlspåner kan give i buret. Giv eventuelt andre muligheder for at bygge skjul som bøjet bark, trærødder, visne blade m.m.Friske usprøjtede gnavegrene og masser af hø.


RENGØRING / PLEJE


Fjern dagligt gammelt foder, giv nye grene og nyt hø. 1-2 gange om ugen renses buret helt i bund, og der gives nyt bundmateriale.


Marsvin kræver ikke megen pleje, men der er enkelte ting, som skal sørges for. Marsvin med normal pels og rosetmarsvin behøver ikke at blive børstet eller kæmmet, hvis de holdes under rene og tørre forhold. Men de kan nu godt lide at blive børstet engang imellem med en blød børste, og især de langhårede racer kræver en børste jævnligt. Hvis pelsen først filtrer rigtigt sammen er der sjældent anden mulighed end at klippe totten af. Marsvin skal normalt ikke bades, og de bryder sig heller ikke om det.


Hos ældre marsvin skal neglene som regel klippes regelmæssigt, da de ikke slides tilstrækkeligt på det relativt bløde underlag de lever på. Se tema: kløer og kloplejeMarsvin har en lille hudlomme ved endetarmsåbningen. Her samler der sig ofte ekskrementer, især hos gamle hanner, og disse bør fjernes ved et let tryk udefra og indefter – helst fra begge sider samtidigt.


Under forhuden på penis hos unge hanner sætter der sig hele tiden små stykker hø eller hår fast. Det er fordi den yderste del af penis er besat med modhager; praktisk under parringen men giver et uhensigtsmæssig bifangst af fremmedlegemer, som skal fjernes forsigtigt.


HÅNDTERING / AKTIVERING


Marsvin skal gerne håndteres dagligt, fra de er helt små, hvis de skal blive tamme og lette at fange ind. Skal løftes nænsomt omkring hele kroppen og understøttes på bagkroppen, brug begge hænder til at holde dyret.

Marsvin må aldrig tabes eller falde ned, da de let kan brække ryggen. Lad derfor ikke små børn bære rundt på marsvinene, men væn dem til at holde/håndtere dem på gulvet.


I sommerhalvåret elsker marsvin daglige løbeture udenfor. De kan lide solskinnet og kræver motion for ikke at blive for fede.


En god måde at aktivere dem på er at give dem foder, der ikke er skåret ud, og giv altid grene og hø.


Hold gerne flere sammen i en gruppe, de kan lide selskab af andre marsvin.

Mælkebøtter er særlig god sommerføde for marsvin.

Marsvin graver huler i naturen, derfor skal de altid have adgang til skjul (f.eks. hø, træhus eller omvendt urtepotte).


Der er ikke så mange muligheder for at aktivere marsvin med legetøj og løbehjul og lignende. De aktiverer fint sig selv ved samværet med artsfæller.


AVL / FORMERING


Marsvin lever gennemsnitligt 4-5 år, men kan godt blive helt op til 10 år (sjældent), normalt maks. 8 år.

Marsvin kønsmodnes tidligt, evt  allerede fra de er ca. 4-6 uger gamle.  Af hensyn til hunnens helbred bør hun ikke blive drægtig, før hun er 5-7 mdr. Vil man have unger, skal hunnen dog blive drægtig første gang, senest når hun er ca. 10 måneder gammel, da marsvinehunner skal have født deres første kuld, inden de er et år gamle.

Drægtighedsperioden er på ca. 68 dage, og hunnen føder gennemsnitligt 2-4 unger. Ungerne dier hos moderen i 2-4 uger, men kan allerede efter få dage begynde at nippe til anden føde. De bør ikke fravænnes helt, før de er mindst 4 uger gamle og vejer mindst 300 g.


SÆRLIGE FORHOLD


Marsvinet kan, som det eneste pattedyr ud over mennesket, ikke danne C-vitamin selv. Mangelsymptomer er vægttab, generel svækkelse, hævede led og »fortykket bagkrop«.


Marsvinet har et omfattende tarmsystem med veludviklet blind- og tyktarm, der fungerer som gæringskammer.  Dette er skabt til at behandle kulhydrater i form af fibre, og marsvinet har derfor brug for disse. Hvis foderet indeholder for mange letfordøjelige kulhydrater (sukker og stivelse fra frugt og brød mv) og for få fibre, kan tarmsystemet gå i stå (en tilstand, der kaldes »ileus«). Desuden bliver kindtænderne heller ikke slidt tilstrækkeligt ved sådan en forkert kost.

Eksempler på de skadelige effekter af en sådan fejlernæring kan være: Forvoksede tænder, knogleskørhed med øget risiko for knoglebrud, fedme, tilbagevendende voldsomme koliksmerter, evt. med dødelig udgang, blæresten eller blæreslam og øget risiko for dødsfald i narkose. I disse tilfælde fodres derfor først og fremmest med bladgrønt (se ovenstående afsnit om fodring).


Marsvin er varmekrævende og tåler ikke frost, da de derved kan udvikle livstruende luftvejsinfektioner. Derfor kan de kun tåle at være udendørs om sommeren.

Marsvin lider sjældent af sygdomme som indvoldsorm eller lopper. De kan få lus, som jeg vil tro kan behandles med lusepræparater egnet til små katte, men jeg er ikke 100% sikker endnu. Marsvin kan desuden smittes med skab ved kontakt med andre marsvin.


Vil du vide mere: Dansk Marsvineklub


Litteratur:

Dietrich Altman: Jeg har marsvin. Forlag Klematis 1999

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use