Kanin                             

                              

Eng: Rabbit,         Ty:  Kaninchen                Fra:  Lapin


BAGGRUND


Kaninen (Oryctolagus cuniculus) tilhører ordenen dobbelttandede gnavere (Lagomorpha), som adskiller sig fra enkelttandede gnavere ved at have 2 fortænder i hver af overmundens 2 kæbehalvdele (altså 4 fortænder i alt i overmunden). I undermunden er der kun 1 fortand i hver kæbehalvdel, ligesom hos de enkelttandede gnaver. Der er ikke mange arter i denne orden. I pibeharefamilien er der få arter i Nordamerika og på de asiatiske stepper, og i harefamilien er der 3 harearter og et lille antal kaninarter. Vildkaninen findes syd og nord for os og i Danmark især i Sønderjylland. Som et meget almindeligt og velegnet kæledyr er der efterhånden fremavlet et væld af tamformer. Kaniner er kolonidannende i egne gangsystemer, der kan være ret omfattende med mere end 100 individer. I sådanne kolonier hersker en dominerende han, som har fortrinsret til at parre sig med de fleste af hunnerne. Men også blandt hunnerne er der en rangorden.


Vildkaniner vejer typisk mellem 1,5 og 2 kg og når en længde på 40 cm. De lever af saftige spirer, græs og kviste, og om vinteren en hel del bark. Kaniner kan producere 3-4 kuld unger hver sommer. De har en ret kort drægtighedsperiode  (ca. 31 dage) og hunnerne parres som regel straks efter at de har født. I naturen trækker hunnen sig lidt væk, når hun skal føde og holder sig lidt afsides i ungernes første ugers levetid.


ANSKAFFELSE


Du skal overveje lidt grundigt fra start af, hvor mange kaniner du har tænkt dig at holde. Skal du kun have en enkelt kan du vælge en han eller en hun, men skal du have flere senere, så kan der komme problemer. Anskaffer du en til af modsat køn må du være forberedt på at der kommer masser af unger, og at du evt. må kunne adskille han og hun i korte perioder. Man kan evt. få hannen kastreret. Anskaffer du en til af samme køn, kan dette kun ske hvis du har en hun i forvejen. To hanner kan kun enes, hvis begge kastreres og 2 fremmede hunner kan heller ikke altid sådan lige enes.


Det kan være svært at kønssortere kaniner, for der er ikke stor forskel på kønsdelenes udseende, især hos umger. Der er mange eksempler på at en indkøbt han pludselig får unger. Prøv at se hvor svært det er:  kønsforskelle


Kaniner kan købes mange steder, hos familie eller venner (50 kr), hos opdrættere (100 kr) eller hos en dyrehandler (150-250 kr).


Der er mange former at vælge mellem, men som nystartet kaninholder bør du nok starte med en dværgkanin. Dværgkanin er ikke i sig selv en veldefineret race og meget ofte en blanding af fire dværgracer (dværg hare, løvehoved, dværgvædder, hermelin). Racerene dværgkaniner kan næsten ikke fås mere, og til brug som kæledyr er dette uden særlig betydning, de kan være overordentlig søde, ja nærmest uimodståelige. Hermelinen, som nok er den mest udbredte kaninrace i Danmark, har dog et lidt uroligt temperament.

De største racer har gennemsnitsvægte over 7 kg og den mindste race – ”hermelin” har en gennemsnitsvægt på omkring 1,25 kg. Dem vi i almindelig handel kender som dværgkaniner er oftest hermeliner - eller har hermelin iblandet -  og har en maksimumvægt på 2 kg. De kommer  vildformen nærmest i udseende.


Kaniner kan godt holdes sammen med marsvin, da de har nogenlunde samme størrelse, temperament og foderbehov. Men derudover er hund og kat i hjemmet ikke altid lykken, hverken for kanin eller hunden/katten. Der er dog eksempler på at det kan fungere. 


Men bemærk venligst at kaniner normalt lever sammen i større flokke. Det betyder at de også i fangenskab trives bedst mange sammen. Men det kan gå an med en enlig kanin, hvis den får meget kontakt.


FODER


Kaniner fodres overvejende med 2 slags foder:  Kaninpiller eller en god kaninblanding fra dyrehandlen og masser af hø.

Dertil skal løbende gives forskellige tilskud f.eks. om sommeren masser af græs og mælkebøtter. Husk det skal være plukket i områder, hvor der ikke sprøjtes med ukrudtsmidler.


Det må frarådes at bruge det såkaldte Gnaverguf andet end som slik i meget begrænset mængde. Indholdet af solsikkefrø, johannesbrød m.m. giver for meget fedtstof og vil ofte medføre »løs mave«, dvs. klistret og fedtet afføring. Kaniner har ikke brug for fedtholdige kostindslag hverken i naturen eller fangenskab.

Desuden kan bruges gulerødder, majs, kålrabi, julesalat, bladselleri, grønkål, jordskokker, æbler, pærer, persille, dild, løvstikke, hjulkrone, mælkebøtte, og i april-maj:  spæde planter af brændenælder, skvalderkål og bynke (usprøjtede/økologiske).


I meget begrænsede mængder kan der fodres med: Salat, kinakål, blomkål, hvidkål.

Kaninen skal altid have grene fra frugttræer, bøg, birk, pil mv. Jeg har set angivet, at grene af stenfrugter er uegnede (blomme, slåen mv) men kan ikke finde nogen god forklaring, bortset fra at disse træer ofte har torne! Vær sikker på, at træerne ikke er sprøjtede. Grene vil være en god aktivering, da kaniner holder meget af at gnave. En stump tørt franskbrød dagligt er en stor nydelse for kaniner og giver også en god beskæftigelse.

Kaninerne skal fortrinsvis fodres med grøntsager, frugt gives som et tilskud, fordi store mængder frugt giver fede kaniner. Pas på med for drastiske foderskift, især hvis man går fra tørre til våde foderemner, da det kan fremprovokere diarré, specielt overgangen til mange mælkebøtter og græs gøres forsigtigt.


Kaniner skal altid have adgang til rent vand (skiftes dagligt).

Det er svært at angive, hvor meget foder du skal give din kanin, men det er lidt vigtigt, at du hen ad vejen finder ud af at fodre med netop den rette mængde. Kaniner har svært ved selv at finde den rette balance i sit kostindtag og kan let æde for meget, hvis du fodrer alt for rundhåndet. Hø kan du give i mængder og grønt også, bortset fra at for meget grønt kan give kaninen tynd mave. Mængden af foderblanding har jeg set angivet til ca 50 g daglig for de mindste racer og så 75 g eller 100 g+  for de større/store racer.


I forbindelse med kaninens kost og fordøjelse, skal lige omtales deres specielle form for fordøjelse. De har løst problemet med at nedbryde det tungt fordøjelige plantestof - cellulose – ved at æde deres egne ekskrementer. Når føden første gang passerer igennem tarmkanalen havner det i en voldsom stor blindtarm, hvor cellulosen nedbrydes af mikroorganismer. Indholdet herfra afgives via gattet som små, bløde ekskrementer (sker især om natten), der øjeblikkeligt ædes af kaninen. Når føden for anden gang passerer ned gennem tarmkanalen, er maven indrettet til at behandle det særskilt og få føden videre nedbrudt til stoffer som kan optages. Herefter passer resten ud som de velkendte tørre, mørke kugler. Denne form for fordøjelse kaldes skin-drøvtygning (pseudorumination) og benyttes også af mange andre gnavere.


BURINDRETNING


Kaniner holdes bedst udendørs. Kaniner i naturen er tilpasset et liv, hvor de skal kunne tåle kulde, derimod tåler kaniner dårligt høje temperaturer. Temperaturer på over 27° C kan give kaninen hedeslag, placér derfor aldrig et kaninbur i direkte sol! Herudover tåler kaniner ikke træk og våde omgivelser, men de kan godt klare frostgrader, når buret er indrettet til det med et lille isoleret hjørne og godt med hø og uld de kan putte sig i.


Et udendørs bur til to kaniner skal være mindst 140 x 70 cm. Men det afhænger af kaninracen. Store racer skal have større bur end det angivne. Højden på buret skal være således, at kaninen uden problemer kan sidde oprejst på bagbenene, hvilket vil sige minimum 50-90 cm, afhængigt af kaninens størrelse. Bunden i buret bør være af et materiale, der kan rengøres uden besvær – også for urin. Man kan evt. male bunden og lidt op ad siderne med silolak, som gør den tæt for gennemsivning. Buret bygges op med 3 lukkede sider og en forside af 2/3 net og 1/3 lukket, så undgår man træk, samt skaber læ for evt. slagregn og fygesne. Taget skal være skråt, så regnvand kan løbe af. Buret bør stå på ben og helst op ad en bygning. Af hensyn til rengøring bør hele forsiden af tråd kunne åbnes. Byg eventuelt en løbegård uden om buret, så dyrene selv kan bestemme, om de vil være ude eller inde. Husk at kaniner kan grave, så der skal enten være fliser eller minktråd i bunden af løbegården.


Til indendørs brug skal et bur til to kaniner være minimum 100 x 50 cm og 40 cm i højden, gerne samme størrelse som anbefalet ved udendørs bure. Selvom der kun holdes én kanin, bør buret aldrig være mindre end ca. 80 x 50 cm, 40 cm i højden. Hvis man vælger et bur med mindre mål end anbefalet til udendørs brug, er det især vigtigt, at kaninen får mulighed for motion uden for buret mange timer om dagen!

Holder man flere kaniner end nævnt sammen, skal de selvfølgelig have mere plads. Man kan evt. sætte flere bure sammen og forbinde dem med hinanden via åbninger i endevæggene.

Færdes kaninerne frit indendørs i hus eller lejlighed, så skal man tænke på, at de gnaver i alt. Elektriske ledninger er guf for en kanin, men dødsensfarlige.

Buret indrettes med et tykt bundlag af spåner, og der fyldes godt op i den ene halvdel af buret med halm til reden. Velegnede alternativer til høvlspåner som bundlag fås i form af f.eks. »Gnavz«-flager, der er et ikke-støvende naturprodukt fremstillet af plantefibre og tang (kan fås i dyrehandler). Dette opsuger fugt og urin godt, og man undgår det støv, som høvlspåner kan give. Halm er også et velegnet bundmateriale. Herudover skal kaninen hele tiden have adgang til frisk hø. Evt. kan man give kaninen en »redekasse«. Høet gives evt. gerne i en høhæk, der monteres uden på buret hvorved det bevares tørt og rent indtil det er blevet ædt.


RENGØRING


Hver dag fjernes foderrester og der skiftes vand. Hvis buret er stort nok til, at kaninen »udnævner« et hjørne til toilet, renses dette hjørne et par gange om ugen for gødning og savspåner, der er vådt af urin.

Én gang ugentligt renses buret helt i bund. Bundmateriale fjernes og smides ud. Hvis det er nødvendigt, vaskes burets bund (evt. blot et hjørne). Når buret er tørt, dækkes bunden igen af et tykt lag bundmateriale, og der laves en rede af masser af halm og hø.


HÅNDTERING / AKTIVERING

Når man løfter en kanin, tager man fat ned om kaninens bagdel med den ene hånd og foran under brystet med den anden. Jeg har også set det omtalt, at man kan løfte i kaninens nakkeskind eller rygskind, men jeg ved ikke med sikkerhed om det kan anbefales selvom man løfter og støtter med en hånd under kaninens bagparti samtidig. Jeg tror ikke at kaninen egentlig tager skade af det, men jeg tror det gør kaninen utryg; prøv at se for dit indre blik hvordan en ræv eller en høg napper en kanin! – ja i ryggen/nakken ikke sandt!  Og så må kaniner ikke på nogen måde løftes i ørerne. Når man skal sætte kaninen ned, skal det gøres roligt, og på en ikke for glat overflade, så kaninen ikke snubler/skrider.

Når ungerne er så store, at de forlader reden og begiver sig rundt i buret, skal de håndteres dagligt for at blive tamme


Kaninen skal have sine negle klippet 2-3 gange om året, ellers vil den kradse for meget.

Kaninerne bør tit luftes under opsyn i sandkasse/løbegård eller evt. komme ud på gåture i en sele.

Herudover skal man give kaninen gnavegrene, blade og gerne rent ubehandlet træ/bark.


AVL/FORMERING


Kaniner lever gennemsnitligt 5-6 år, men kan blive op til 10 år. Kønsmodning indtræder i alderen 3-6 måneder, de små racer bliver normalt tidligere kønsmodne end de større racer.

Drægtighedsperioden er på ca. 31 dage, og hunkaninen føder herefter gennemsnitligt 5-6 unger, men der kan godt være op til 12 unger i et enkelt kuld!

Mange mennesker holder en eller flere hunner sammen uden hanner, men sætter så hanner ind til dem 1-2 gange om året. Parring sker hurtigt, men hvis hunnen ikke er i brunst bliver hun ikke befrugtet eller vil ikke parres. Måske skal hannen gå der nogle dage. Hunnen har en brunstcyklus på 17 dage, så man kan være uheldig at der går omkring 14 dage førend der kommer befrugtning ud af anstrengelserne.

Kaninen yngler meget let, så hvis man sætter hun og han sammen, så er det fordi man virkelig gerne vil have unger. En anerkendt dansk forfatter har engang udtalt: ”salat, whisky og sex gi`r et langt liv, så hvis kaniner drak whisky ville de leve evigt.” (Poul Sabroe)

Men tænk på, at selvom ungerne er vanvittigt søde, så er det ikke givet på forhånd at du kan komme af med dem. Og det må heller ikke komme bag på dig (økonomisk) at de skal tilses af en dyrlæge af en eller anden grund. I perioder hvert år er der kronisk mangel på dværgkaniner i de fleste dyrehandler, så her kan du ofte komme af med dem

Ungerne bør tidligst tages fra deres mor, når de er 7 uger gamle.


SÆRLIGE FORHOLD


Hvis man har sin kanin indendørs, er det vigtigt, man sørger for, den ikke får det for varmt. Et hyppigt optrædende problem er hvordan man bedst flytter en kanin fra indendørs til udendørs eller omvendt. Her er det bedste råd nok, at disse skifte skal ske i forsommeren. De kan sagtens være i udendørs bur hele året, men kun fordi de får en tykkere pels til vinteren. Tager du dem ind om efteråret vil de alligevel udvikle vinterpels, og så får de det for varmt indendørs. Hvis de har gået indendørs længe vil de ikke udvikle lang vinterpels og kan derfor ikke flyttes ud for tidligt om foråret – du skal ind i maj måned.


Som andre gnavere er kaninen følsom over for træk/kulde, og den kan derfor udvikle luftvejssygdomme, f.eks. lungebetændelse og »kaninsnue«, som kan være dødelige. Hvis kaninen nyser meget, har flåd fra næse eller øjne eller trækker vejret besværet, søg da straks dyrlæge.

En kanin kan let få hedeslag, hvis den udsættes for varme. Den gisper, ryster og kan ikke koordinere sine bevægelser. Den skal straks bringes til et køligt rum/sted, og man skal undgå at den bliver ophidset eller skræmt. Kontakt helst også en dyrlæge.


En kanin kan også få pludselige lammelser. Det kan opstå af vitaminmangel og infektioner, men også som følge af at kaninen springer ned fra høje steder – undgå dette.


Mideangreb (skab) kan optræde i ørerne og det kan brede sig til dele af hovedet. Svampeangreb kan forekomme flere steder på kroppen, med hårfældning til følge. Få fat i dyrlægen.


Coccidier er encellede organismer, som opformeres i tarmen og forårsager diarré. Smitten kommer fra kontakt med andre kaniners afføring, og det er som regel unge kaniner som rammes hårdest. Det er nødvendigt at søge dyrlæge.


Diarré kommer næsten alle kaniner ud for på et tidspunkt, men ofte kan det skyldes for meget våd kost. Giv kaninen tørfoder og hø i nogle dage – intet andet, så bør den få det fint igen, ellers kontaktes dyrlæge. Jeg har set anbefalet også at give dem havregryn mod diarré.

Kaniners tænder er rodåbne, dvs. deres tænder vokser gennem hele livet. Hvis de ikke slides korrekt og tilstrækkeligt, kan det resultere i forvoksede tænder, der skal behandles hos dyrlægen. Rigeligt med velegnet gnavemateriale (se Fodring) hjælper med til at sikre et tilstrækkeligt slid på tænderne.


Vil du vide mere: Danmarks Kaninavlerforening og Kælekaninklubben Stampe om kaniner eller kaninhop.dk

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use