DEGU

eng: degus;     ty:  der Degu    fr.: dègue/octodons


BAGGRUND


Degu (Octodon degus) er en sydamerikansk gnaver, som lever på de nedre klippeskråninger i Chiles Andesbjerge, især på den vestlige, kystvendte side. Her lever den i store kolonier med veludviklede gangsystemer, hvor indgangene tydeligt kan ses på grund af ophobede bunker af afføring og afgnavede madrester. I sit hjemland betragtes de som landbrugsskadedyr.


Den ligner en blanding mellem chinchilla og ørkenrotte og har en (rød)brunlig farve. Halen er med spredt hårvækst og med en mindre dusk i halespidsen.


Slægtskabsforholdet er klart nok, men navngivning af familier og slægter ændrer sig lidt med tiden. De tilhører gnaverordenen Rodentia (enkelttandede gnavere) , og heri underordenen HULEPINDSVINGRUPPEN  bl.a. med familierne marsvin, haremus (chinchillaer) og bæverrotter. Deguerne her er indplaceret i " de ottetandsagtige" Octodontidae

 

Deguen bliver op til 28 cm lang og med en hale på 9 cm.


Vejer op til 300 g og lever typisk 5-8 år.


Deguen føder 4-6 unger efter en lang drægtighed på ca 3 måneder, og ungerne er ligesom hos chichillaer og marsvin fuldt udviklede ved fødslen.


ANSKAFFELSE


Deguer kan købes hos dyrehandlere eller du kan lede efter rubrikannoncer i pressen eller på nettet. De er dog ikke nær så almindelige som andre gnavere, så udbuddet kan i perioder være begrænset. Da de i naturen lever i store kolonier vil det være urimeligt at holde deguer alene. de er vant til mange artsfæller omkring sig, så anskaf mindst 2 (en han og 1-flere hunner).


Egentlig er deguer et rigtig dejligt kæledyr, for de er ikke særlig sky eller bange for noget som helst, og de er ret tolerante med hvad der er af andre dyr omkring dem. Jeg har læst eksempler på at de kan gå sammen med marsvin og selskabsfugle. Og da de er dagaktive er de gode selskabsdyr hele dagen.

Deguer er ikke egnede til for små børn, som f.eks. kan have svært ved ikke at hive dem i halen. Børnene bør være mindst 10 år før de bliver degu-ejere.


BURINDRETNING

Deguer er vant til store forhold, så buret bør være rummeligt. Det skal helst være et stort terrarie eller en rummelig voliere på ca 1 m² til 3-5 deguer. 


Der skal være et ret tykt bundlag af spåner eller træflis, for deguer kan godt lide at grave. Du kan evt. arrangere en underjordisk hule med tilførende nedgravede rør, men så kan du selvfølgelig ikke følge så godt med i deres liv. 


Da deguer gnaver meget energisk i det meste faste stof bør du ikke anskaffe et standard gnaverbur i plastik fra dyrehandleren. Det varer ikke længe inden den har gnavet sig ud. Du tænker måske at så kan du bruge et rigtigt rottebur med gitre helt ned til bunden, men det er simpelthen for småt - deguer har brug for mere plads end rotter. Et større fuglebur af metal og trådnet overalt kunne være en god løsning - det giver mulighed for at indrette klatreplads.


Deguer holder ligesom chinchillaer meget af at sandbade, så de skal have adgang til fint chinchillasand.


Deguer er ikke særlig sarte med hensyn til temperaturen. De skal normalt holdes ved stuetemperatur eller lidt over, men kan godt klare lavere temperaturer i længere tid. Som det gælder for de fleste af vore kæledyr skal de blot ikke udsættes for træk. Med undtagelse af de koldeste 3-4 måneder kan de formentlig gå i et kombineret inde/ude-terrarie.


FODRING


Deguer lever i naturen af frø, græs, rødder, knolde, bark og diverse grønt og det skal afspejle sig i dens kost, selvom det kan være svært at efterligne. De skal fodres varieret med en fiberholdig kost, f.eks en god degublanding eller en chinchillablanding uden solsikkekerner og jordnødder.  Flere hjemmesider anbefaler en 1:1 blanding af chinchillapiller og marsvinepiller som et godt basisfoder. I mange tilfælde kan pillefoderet være bedre end foder med frø i blanding (korn, frø, solsikke mv), for det forhindrer dyrene i at fravælge dele af foderet.


Der skal desuden suppleres med forskellige grønsager såsom løg, gulerod, selleri, kål, majs, broccoli, kogte kartofler o.lign. og der skal hele tiden være frisk enghø eller alpehø. Mælkebøtte-blade skulle også være egnede. Man må gerne en gang imellem give animalsk tilskud i form af hundepiller eller universalfoder og evt. gerne en melorm eller en græshoppe ind imellem. Ligesom hos marsvin har deguer brug for ekstra c-vitamin.


Du skal være opmærksom på at deguer gerne samler forråd. Hvis indholdet af foderskålen forsvinder urimeligt hurtigt, så finder du nok for-klaringen et sted. I så fald kan du evt. undlade fodring 1 dag eller 2, så de kan få ryddet op i lageret. En degus daglige tørfoderbehov er 10-15 g om dagen.


Som det er tilfældet med de fleste andre gnavere er deguer skin-drøvtyggere med 2 slags afføring. De faste mørke ekskementer i dagtimerne er føde, som har været igennem tarmen 2 gange, mens de lyse bløde natekskrementer kun er halvvejs fordøjede. De ædes og passerer dyrets tarm for yderligere en omgang fordøjelse.


Jeg har nævnt det før og gør det igen. Slik, kager, chips og andre søde eller fede produkter, som vi synes smager lækkert, men som aldrig forefindes i dyrenes naturlige miljø, er bandlyst. Der er usundt, skadeligt og farligt for dyrets helbred, tænder og velbefindende!

Men for deguer er problemet særlig stort. De har tilsyneladende en form for sukkerintolerance, der i værste fald kan resultere i diabetes, dersom der er for højt sukkerindhold i kosten. Derfor skal du helt undgå søde ting som rosiner og det meste frugt, eller gnaverstænger med honning.


Deguer elsker at gnave, så de skal have friske grene flere gange om ugen - husk ikke grene fra hegn langs en befærdet vej.

Deguer skal selvfølgelig have adgang til frisk vand hele tiden. Godt nok kan de i naturen undvære vand i dagevis, men det kan de ikke under de forhold vi holder dem under. Jeg har set det anbefalet at tilsætte en smule chlor til drikkevandet, fordi deguer er let modtagelige for mundsygdomme.


RENGØRING


Deguer sviner ikke voldsomt, og da du jo holder dem i et rummeligt bur, behøver du kun at skifte bundlaget 2-4 gange om måneden efter behov.  Men deguer er ikke så "vandtætte" som ørkenrotter, så de tisser en del mere end disse.

Som altid skal du hver dag fjerne våde foderrester, og hvis du har mulighed for det også gerne afføring.


AKTIVERING OG HÅNDTERING

Deguer i gruppper på 3-5 individer behøver ikke megen aktivering, da de kan holde sig selv beskæftiget de meste af dagen. Men derfor kan du sagtens beskæftige dig med dem hver dag og gøre dem fortrolige. Pas på med at holde deguer i halen. De kan miste  ikke kun det yderste af halens hud og det blotlagte halestykke vil senere tørre ind og falde af, men også evt hele halen.  

Der er forskellige meninger om brug af løbe-hjul. Nogle deguer holder meget af det, andre mindre.


SÆRLIGE FORHOLD

Deguer har en stærk yngledrift og bygger meget gerne store boliger, hvis der er materiale for hånden til det. Kviste, rødder, blade, mos og kogler mm kan bruges, og i naturen vil den største bolig give høj status.

Deguer har tendens til at komme op at slås. To hanner vil slås til døde om hunnernes gunst, så der skal nok kun være en han i et bur. I et større voliere med 4-5-6 hunner kan 2 hanner måske enes. To hanner uden hunners tilstedeværelse kan evt. godt enes, bedst hvis de er søskende. Hunnerne toppes ofte om at være dominerende, men det er en normal adfærd og sjældent skadevoldende.

Deguer har efter sigende en god hukommelse og kan skelne mellem mennesker - kendte/ukendte eller rare/grumme. Genkendelse sker ved lugt, lyde eller stemmer. 

Hvis du har han og hun vil du automatisk få unger. Det kan blive til nogle stykker med tiden, men ikke som hos mus, rotter og hamstre mv, der har en kort drægtighed. Deguer er drægtige i 3 mdr og føder normalt kun 4-7 unger, men flere kan godt optræde. Hunnen kommer i brunst umiddelbart efter fødslen og hvis hannen er i nærheden vil hun blive parret straks. Hvis du er i nærheden, når det sker, er du ikke i tvivl - hannen opsøger et højt punkt og fortæller højlydt om det.  

Det er ikke så belastende for deguhunnen, for hun skal kun die ungerne i 4-5 uger og kan så få 4-5 uger til at "ernære" fostrene i maven. Men du kan fjerne hannen i bare 1-2 dage omkring fødslen. Så bliver hun ikke parret og hun kommer ikke i brunst igen før ungerne er vænnet fra. Brunstforløbet er lidt underligt hos deguer. de har tilsyneladende ikke en egentlig brunstcyklus på et fast antal dage, men er mere påvirket af om der er hanner til stede.

Hannen deltager meget gerne og dygtigt i pasning og pleje af ungerne.