KÅLUGLER


Kåluglen (Mamestra brassicae)  er en natsværmer, som er udbredt og almindelig i det meste af Europa. I Danmark kan den være skadedyr på kål, fordi dens larver gnaver gange inde i kålhovedet. Må ikke forveksles med kålsommerfuglens gulsorte og lettere behårede larver, som i større klumper kan afgnave alle kålbladene.


Kåluglens larver kan du selv opfodre med kålblade – helst så grønne og friske som muligt. Brug blade af grønkål, blomkål, rosenkål, broccoli, rødkål, spidskål  og de yderste af hvidkål. Kinakål er ikke velegnet. Mælkebøtteblade vil som regel være yderst egnede.


Du kan købe æghobe eller små larver, det er det billigste, og så fodre dem op til rette størrelse. De vokser enormt hurtigt!! – fra 1 mm til 4-5 cm på 2-3 uger.


Opfodringen kan foregå i en faunaboks eller lignende med udluftning. De helt små –evt nyklækkede – larver kravler meget energisk rundt inden de slår sig til ro på de nedlagte blade og begynder at æde. Af denne grund, men også fordi de små stykker blade de første dage let tørrer ud, så skal larver holdes i et meget tæt bæger de første 3-5 dage.


Derefter i større og større bokse efterhånden som de vokser, afhængigt af hvor mange du har anskaffet. Du må nok indstille dig på et vist frafald i de første portioner du anskaffer. Du skal normalt bruge dem alle sammen som larver, for du skal ikke regne med at pupperne klækkes. Men hvis dine dyr æder pupperne, så er det fint foder. Kan opbevares i køleskabet i 1 års tid i et lille lukket bæger!


Under opfodringen anbringes noget vermiculite eller andet, som kan suge væske på bunden. Blade lægges ned til larverne, og når de har ædt det meste kan du bare lægges ny blade ovenpå –de skal nok finde over på dem. Rådnende blade må dog fjernes, så pas på med at overfodre, for der kan godt gemme sig enkelte larver inde i slatne, krøllede blade. Ovenpå bladene kan anbringes stykker af æggebakker – her sidder larverne gerne. Og det er let at høste larverne ved bare at ryste ægbakken inde hos dyrene. Bemærk at larverne konsekvent ønsker at sidde på undersider (af blade, af æggebakke, af køkkenrulle) og gerne maser sig ind mellem ting og sager. Det er deres forsvar mod at blive ædt i naturen, for de er lækkerbiskener for mange. Der kan være en tendens til at larverne gylper lidt tarmsaft op, hvis et krybdyr får lidt forkert fat i larven. Nogle krybdyr kan efterfølgende have en tendens til ikke at ville æde larverne i en periode. 


Kåluglelarverne er grønne og til sidst mørke. De er et helt fortrinligt foder til alle insektædere lige fra små farvefrøer til halvstore padder og  øgler samt til fugle. De er ret vandholdige, men der er næsten intet fedtstof i dem.  I tørstoffet er der hos diverse melorme ca 50% protein og 40% fedt, mens der hos kålugler er  55% protein og kun 10% fedt.



Her kan du se et eksempel på hvordan man kan arrangere opfodringen. En plastbox (med udluftning!) + vermiculite + kål + ægbakke med larver.