Først og fremmest er gnaverne splittet op i 2 særskilte ordner (m.h.t. pattedyrordener se også pattedyrenes systematik): de dobbelttandede (eller støttetandede) gnavere (Lagomorpha) og de enkelttandede gnavere (Rodentia).

Selvom disse ligner hinanden, så repræsenterer de hver sin udviklingslinie, som blev indledt for ca 65 millioner år siden.

De støttetandede gnavere adskiller sig fra de enkelttandede gnavere ved at have ialt 4 fortænder i overmunden (2 i hver kæbehalvdel) og emaljen på fortænderne er normalt ikke brunfarvet. Dertil kommer en række mindre tydelige egenskaber, som ikke skal beskrives nærmere.

Denne gruppe er opdelt i 2 familier: 1) Pibeharer (Ochtonidae) med flere arter i Nordamerika og på de asiatiske steppeområder.

2) Harefamilien (Leporidae) med flere slægter af kaniner i Afrika, Nordamerika, Asien og Europa, samt enkelte slægter af harer med ret få arter (2 i Europa)

De enkelttandede gnavere har, som antydet, kun ialt 2 fortænder i overkæben (1 i hver kæbehalvdel). Begge grupper har samme antal fortænder i undermunden, ialt 2. Se om gnaveres tandformler i tema om tænder.

Der er ca 20 familier i denne orden. Flere af disse familier har fællespræg, som gør at de ligner hinanden mere and andre, og derfor har man opdelt denne store gnaverorden i 3 underordener:

1. EGERNGRUPPEN. De ca 250 arter her har 1-2 forkindtænder + 3 bagkindtænder, som en synlig fælleskarakter.

Egernfamilien (Sciuridae) rummer egern, flyveegern, sisel, jordegern,præriehund og murmeldyr.

Bæverfamilien (Castoridae) rummer 2 bæverarter.

Springharerne (Pedetidae) rummer 1 art, springharen.

Kindposerotter (Geomyidae) rummer få arter.

2. MUSEGRUPPEN rummer et par tusinde arter, der alle mangler forkindtænder (nogle arter kan have dem kortvarigt).

Hoppemus (Zapodidae) rummer bl.a. vor hjemlige birkemus.

Syvsovere (Gliridae) rummer syvsovere og hasselmus.

Muldvarpeagtige gnavere (Spalacidae) rummer arter i Sydøst-europa og den nære Orient.

Rodrotter (Bambusrotter) (Rhizomyidae) rummer arter i Sydøstasien og Afrika.

Ørkenmus (Gerbellidae) rummer et par slægter, heriblandt ørkenrotten.

Kængururotter (Heteromyidae)

Studsmus (Cricetidae) rummer hamster, guldhamster, dværghamstere, lemminger, mosegris, bisamrotte og markmus mm.

Mus (Muridae) rummer mange arter herunder husmus, skovmus, sorte rotte og brune rotte.

3. HULEPINDSVINGRUPPEN rummer ialt ca 180 arter adskilt fra de andre grupper ved tyggemusklernes forløb.

Pigrotter (Echimyidae) rummer flere arter i bl.a. Sydamerika.

Hulepindsvin(Hystricidae) rummer sydeuropæisk hulepindsvin og arter i Sydøstasien og Afrika.

Træpindsvin (Erithizontidae) især udbredt i Syd-, mellem- og Nordamerika.

Marsvin (Caviidae) med bl.a. marsvin og pampashare.

Flodsvin (Hydrochoeridae) med bl.a. jordens største gnaver, flodsvinet (35-65 kg).

Agutier (Dasyproctiidae) med bl.a. agutien (guldharen)

Haremus (Chinchillidae) med bl.a. 2 arter chinchillaer og 2 arter viscachaer i Sydamerika.

Bæverrotter (Capromyidae) med bl.a. sumpbæveren (nutria)

Diverse rummer nogle små forskelligartede familier, hvis slægtskabsforhold ikke er helt præcist afklaret endnu, heriblandt deguen.

GNAVERNE.

Gnavernes slægtskabsforhold er noget uoverskuelige. Der findes et utal af arter, og mange af dem ligner hinanden. Denne oversigts-side vil give en indgående be-skrivelse af gnavernes indbyrdes slægtskabsforhold samt pasnings-links til de mest holdte arter.

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use