MENNESKE

 

Eng: MAN              ty: MENSCH                  fr: L`HOMME

 

Kom godt i gang.

 

Baggrund

 

Mennesket (Homo sapiens) er den højest ranger-ende dyreart på jorden, tilhørende sin egen familie - mennesker (Hominidae) men nært beslægtet med menneskeaber (Pongidae) med ca 10 arter ialt: 6 arter gibbon, orangutan, chimpanse, dværgchimpanse og gorilla.

 

Fælles for menneskeaber og menneske er et vedhæng på blindtarmen (appendix). Der er en menstruationscyklus, placenta er skiveformet, drægtighedsperioden er lang og opfostring af ungerne strækker sig over en årrække. Forskellen på menneskeaber og menneske ligger bl.a. i tændernes bygning og stilling og i en række skeletkarakterer samt et hjernerumfang, som er omkring 3 gange så stort hos mennesket

 

Mennesket og de andrearter af menneskeaber har udviklet sig fra fælles forfædre tilbage for 20-30 millioner år siden. Gibboner udskilte sig tidligst i den videre udviklingslinie og for ca 10 mill år siden udskiltes gorilla linien. Omkring 8 mill år siden udskilte chimpanse og menneskelinien sig. For omkring 4 mill år siden opstod den linie, hvorfra menneskets reelle forfædre opstod. Men der mangler stadig en del brikker for at forstå præcist hvilken af de daværende menneskelignende aber, som rent faktisk udviklede sig til nutidsmennesket. Men forudsætningerne var tilstede. Det duelige menneske (Homo habilis) opstod først, senere kom javamennesket (Homo erectus) til og endelig Neanderthalmanden (Homo neanderthalensis). De var selvfølgelig opretgående, op til 180 cm høje og havde hjernekapacitet omtrent som vores idag. For ca 35000 år siden uddøde neanderthalmanden, omtrent samtidig med at nutidsmennesket opstod i den udgave som findes idag. Men hvilken stamme eller slægt, de præcist er kommet fra vides ikke sikkert; måske er de opstået ved nogle heldige sammenblandinger - hvem ved. 

 

Der er mange årsager til nutidsmenneskets succesrige udvikling. Heraf kan nævnes evnen til at benytte redskaber, et veludviklet sprog og opståelse af kultur. Kultur omfatter alle aspekter af menneskets livsmønster - viden, tro, love, kunst, erhverv, teknik mv., alle med det særkende at de overføres via ikke-genetisk information.  Den kulturelle-religiøse udvikling har medført en helt anderledes indstilling til det enkelte individ end i dyreverdenen. Hos dyr er det enkelte individ blot at betragte som en samling gener, der skal bevise sin levedygtighed, og det er den samlede bestand af individer (d.v.s. den samlede genpulje) som giver arten/bestand-en sin succes. Hos mennesket betragtes  hvert enkelt individ som unikt med egne rettigheder, som i mange tilfælde "står højere" end populationens.

 

I sproglig sammenhæng adskiller mennesket sig også kulturelt fra dyrene. Vi benytter i visse tilfælde ikke samme ord for samme forhold hos dyr og mennesker. Mennesket spiser, dyr æder;  mennesket har en livmoder, dyr en bør; mennesket er gravidt, dyr er drægtige; mv.

 

Anskaffelse

 

Mennesket har altså et regelsæt af menneskerettigheder, som gør at langt den hyppigste måde at anskaffe dem på er at avle dem selv. De kan købes hos særlige instanser (adoptionsbureauer) men udbuddet er begrænset og der stilles store krav til adoptivforældrene. Desuden er prisen høj.

I mange tusinde år har det været benyttet at stjæle dem hos andre befolkningsgrupper (slaveri) men denne praksis er de fleste steder afskaffet for et par hundrede år siden. 

Mennesket findes idag i mange former og racer, ingen kender vel det rette antal. Men oprindeligt regnede man med 3 racer, den kaukasiske (europæiske), den mongolske (asiatiske) og den negroide (afrikanske).

Hos næsten alle disse racer har der gennem tiderne været en fremherskende opfattelse af at de andre racer var mindreværdige på flere punkter, en opfattelse som har været en drivende kraft i mange krige. Denne indstilling er i dag ændret til stigende accept af jævnbyrdighed, med en stærkt stigende racesammenblanding til følge.

 

Burindretning

 

Mennesket stiller meget varierende krav til deres beboelse, og pudsigt nok er det tilsyneladende sådan at jo tættere populationerne efterhånden er blevet, desto større bliver kravene til den enkeltes daglige leverum. De nyfødte tilbringer det meste af tiden sammen med moderen eller sovende i en lille gitteromkranset beholder ca 80 x 100 cm (vugge). I et års alderen kan de gå og har nu brug for sit eget domæne (værelse), gerne på 8-15 m². Her indrettes med diverse møbler (seng, bord, reoler, skabe og lyskilder mv), billeder og plakater på væggene og med plads til radio eller cdafspiller. Senere må der etableres plads til TV, PC og et bur med 1 undulat.

Der er ikke behov for foderskåle og afføringsbakke, for omkring 3 års alderen har de fleste individer lært at disse livsfunktioner udføres på forældrenes enemærker, enten i et meget centralt fodringssted (køkken) eller i et tilbagetrukket, special-indrettet lille indelukke (toilet) .

Som udvokset ligger det gennemsnitlige pladsbehov på 30-40 m² pr. individ, med en foretrukken indretning i form af køkken, toilet og stue. Dette er minimumsbehovene og mange mennesker har indrettet sig med væsentlig mere plads (større stuer og flere rumtyper), alt efter deres økonomiske formåen.  I vort samfund ses det ofte, at forældrene yder en meget stor håndsrækning til ungernes etablering (forældrekøb).

 

Foder

 

I den første levetid ernæres ungerne bedst med modermælk, som selvfølgelig har det rette næringsmæssige og vitamin/mineralmæssige indhold. Unger kan leve af dette i flere år, men i de fleste tilfælde afvænnes de langt før, og de fleste mødre har i øvrigt sjældent de nødvendige mængder mælk. Bortset fra at de nyfødte ikke tåler andre dyrs mælk, så er mennesket en af de få dyrearter med en særlig evne til at kunne tåle flere andre dyrearters mælk. (se link til pattedyrmælk). Selv dette sættes der dog spørgsmåls-tegn ved. Foderets (madens) ernæringsmæssige sammensætning har meget stor indflydelse på menneskets trivsel og levetid. I fortiden ernærede mennesket sig af jagt og indsamling, og levede af kød, insekter,  bær, frugt, nødder, grønt mv. Evnen til at oplagre næring i form af fedtdepoter i kroppen deler mennesket med en række andre dyrearter, som klarer sig gennem ugunstige perioder ved at tære på dette fedt. I nyere tid har denne evne ingen praktisk betydning, men har nærmest udviklet sig til at være en belastning. I fortiden var den gennemsnitlige levealder formentlig omkring 25 år, og det var meget få individer, som levede til deres forplant-ningsevne ophørte. Zoologisk set er mennesket at betragte som altædende, på baggrund af tænder og fordøjelseskanal, men visse foderemner kan vi næsten ikke udnytte, f.eks. en del plantedele. Men takket være en stabil tilgængelighed af mad og en intens fokus på dens næringsmæssige sammensætning har mennesket øget sin gennemsnitlige levetid markant. Også højden er øget markant de sidste par hundrede år.

Mennesket er dog oprindelig ikke indrettet til at skulle leve i 80-100 år, og det er kun den rette kostsammensætning samt en højt udviklet lægekultur, som kan medføre sådanne gennemsnits-levetider. Praksis har vist at i selvsamme øjeblik en population udsættes for ugunstige vilkår eller selv udsætter sig for underlødig kost, så falder den gennemsnitlige levetid.

De vigtigste ingredienser i menneskets kost består af en passende mængde energi, hvilket svarer til ca 1 kcal pr kg legemsvært pr time. For et gennemsnitsmenneske på f.eks. 70 kg uden særligt arbejde svarer dette til ca 1700 kcal i døgnet. I de senere år benyttes energienheden kjoule, som er 4,1 gange højere (ca 7000 Kj pr døgn). Hårdt arbejdende mennesker har behov for op til 2 eller 3 gange disse værdier, især af brændstoffet kulhydrat.

Dernæst kræves en passende fordeling af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer, samt vitaminer og mineraler. Proteiner forsyner os med byggesten til væv og organer og til at udføre stofskifte. Til dette formål kræver et menneske daglig tilførsel af ca 1 g protein pr kg legemsvægt. Energiindholdet i proteiner ligger på ca 17 kj pr gram. Det er ikke nok at der daglig indtages den fornødne mængde protein, sådan vægtmæssigt set. Det er meget vigtigt, at der er den rette variation af proteintyper, idet mennesket ikke selv kan danne en del af dem selv. Proteiner er sammensat af op til tusindvis byggeklodser (aminosyrer), hvis mængde og sammensætning afgør det enkelte proteins egenskaber. Af de 20 forskellige slags aminosyrer, der findes, kan mennesket ikke selv danne de 8-10. Disse SKAL således indgå i kosten dagligt, hvis ikke der skal opstå mangelsymptomer. I daglig praksis opfyldes dette krav let med det varierede kostudvalg, som i dag er tilgængeligt. LINK

 

Kulhydrater fordøjes straks og forsyner os med hurtigt omsættelig energi til bevægelse, kropsvarme, fordøjelse mv. Hertil kræves ca 1/4 kg kulhydrat daglig. Kulhydrater kan godt lagres i muskler mv. og efter konstruktionsmæssige ændringer også gemmes i fedtdepoterne.  Der er også ca 17 kj energi i 1 gram kulhydrat.

 

Fedtstoffer er tungtfordøjelige og forsyner os medmere langsigtet energi. Det skal opfattes dels som energi til natten og de næste dage, dels som energi til vinteren. For fedtstoffer oplagres let i depoterne. Fedtstof rummer mere end dobbelt så meget energi som protein og kulhydrat, nemlig ca 37 kj pr gram. Der er ikke brug for et særlig stort indhold af fedtstof i kosten, men lidt skal der helst til. Der er bl.a. visse vitaminer (A og D), som er specielt knyttet til visse fedtstoffer.  I gennemsnit må der gerne være omkring 50  gram fedt i dagens kost. På basis af indgående studier anbefales følgende energifordeling i et menneskes daglige kost. (protein 10-20%, kulhydrat 50-60%, fedt 25-35% Ifølge udbredt opfattelse skal der i menneskets kost være f.eks.: (baseret på et individ på 70 kg):

 

70 g protein  (1190 kj - 17% af energien)

240 g kulhydrat (4060 kj - 58% af energien)

47 g fedt  (1750 kj - 25% af energien)

 

NB. Dette gælder for et menneske som bevæger sig meget lidt i løbet af dagen

 

Vitaminer og mineraler er også meget vigtige, idet et underskud heraf vil give mangelsymptomer. Et af de kendte er skørbug, som mange søfarere i tidernes morgen led af på grund af c-vitaminmangel. Idag tilsættes vitaminer og mineraler til kosten eller i særlige piller, og derfor er vitaminmangel idag ekstremt sjældent forekommende. Dog kan der evt opstå D3 vitaminmangel (medfører kalkmangel) fordi dette vitamin har så kort holdbarhed, og især dannes i hud, som udsættes for sol.

 

Håndtering og aktivering

 

Der stilles meget store krav til håndteringen af dit menneske, dels fordi det er så hjælpeløst de første år, dels fordi det skal udvikle sig til et selvstændigt, velfungerende individ i mange år. Men umiddelbart er opskriften enkel: der kræves blot masser af omsorg, pleje og kærlighed; dette er alfa og omega!. Du er nødt til at gå på biblioteket og låne bøger om emnet - der er skrevet tusindvis.

 

Igennem opvæksten bliver ungerne meget krævende og stiller urimelige krav om alt muligt. Det er derfor vigtigt at finde den rette balance mellem at opfylde krav og at sætte nogle faste grænser. Særlig vigtigt er det at der etableres en velovervejet fasthed og konsekvens i grænsedragningen. Rammerne skal etableres ret vide og dertil udvides langsomt med tiden, men bortset herfra så vil en inkonsekvent grænsehåndtering i det daglige ofte føre til utallige skænderier og dårligt fungerende mennesker. 

Ungerne fravænnes bedst omkring 18 års alderen, selvom de gør udbrudsforsøg tidligere. I en del tilfælde tages ungerne fra forældrene i en for tidlig alder, mens der er rent kaos i hovedet på dem, og allerbedst var det hvis de ventede til først i tyverne.

Det er vigtigt at bemærke at der er en uventet stor forskel på kønnene hos mennesket. Spøgefugle omtaler de to køn som 2 underarter (Homo sapiens maskulinus og Homo sapiens femininus).

 

Forskellene ses selvfølgelig først og fremmest i de primære kønskarakterer (kønsorganer) og senere i de sekundære kønskarakterer (hårvækst, stemmeleje, +/- muskelkraft, skulder/hoftebredde, +/- bryster, adfærd mv).

Den mest indflydelsesrige forskel ligger nok i de adfærdsmæssige forskelle, der har sin basis i det miljø og den livsform vi er opstået i. Dette betyder at vores adfærd styres voldsomt meget af vores hjerne og vores hormoner, alt sammen for at sikre samfundets bevarelse. Dengang var det mændene, som flakkede omkring og jagede eller beskyttede mod dyr og fjentlige stammer, og det var kvinderne som forblev i boligområderne og sørgede for sammenhængen i dagligdagen.

I moderne tid er disse kønsroller slet ikke nødvendige, men vores hjerner fungerer grundliggende stadig sådan. En af mange problemer i nutidens samfund er de utroligt mange fortolkninger af kønsrollerne i disse "nye tider". Det gennemsyres af vidt forskellige opfattelser og nedgørelser af det andet køn, dets berettigelse, dets væremåde  o.s.v. 

Det er i dette univers af påvirkninger at du skal opdrage dit menneske. Det er meget svært, specielt fordi dit menneske i lange perioder lettere påvirkes af udefra kommende indtryk (moder/goder) end af den hjemlige opdragelse. Mange har i konsekvens af dette og en travl hverdag nærmest overdraget opdragelsen af deres mennesker til samfundet.

Udviklingen af mennesket i dets yngre år kan beskrives med faser. Kønsmodenhed i 13-15 års alderen markeres i mange samfund religiøst på forskellig vis. Ofte påføres ungerne den opfattelse at nu er de nærmest voksne, hvilket giver dem en helt unaturlig selvovervurdering. Og dette i en periode, hvor de undergår voldsomme kropslige ombygninger. Specielt hjernen er helt lukket under denne ombygning. Ved 18 års alderen er de fleste menneskers kropsvækst ophørt og man betragtes nu som reelt voksen. Det betyder i mange samfund retslige forandringer i den betydning at man nu selv må bestemme over sig selv og sit liv. De fleste unger ser frem til dette, men da det ofte viser sig at hjernen først rigtig er modnet i 20-25 års alderen opstår det forunderlige paradoks: Mennesket er den eneste dyreart på jorden hvis afkom konsekvent insisterer på at begå de samme fejltagelser som forældrene  

 

I mange samfund har man taget konsekvensen heraf og indført en højere myndighedsalder, eller en gradueret myndighed på enkelte særpunkter.

 

Et sidste punkt, som skal omtales er den meget voldsomme påvirkning unger får fra deres omgivelser. Det har haft den betydning at menneskets livskvalitet er ændret fra at være et spørgsmål om sundhed, status og en stor familie til at være domineret af en masse andet. Sundhed betyder stadig meget, og familien også, men i mindre omfang. Derimod har status og nydelser indtaget en dominerende rolle. Statusjagt på rigdom, magt og indflydelse er vigtig for mange mennesker, og jagten på nydelser i form af oplevelser og (usunde) nydelsesmidler overstiger vore kropslige behov i en sådan grad at man i flere samfund ser en stagnerende udvikling i gennemsnitslevetiden. Velfærdssygdomme er stærkt stigende og kun en fortsat dygtig forbedring af vor sygepleje kan opretholde gennemsnitslevetider på 75-80 år.

 

Forplantning

Mennesket opnår som regel kønsmodenhed i 13-15 års alderen, men det kan variere et par år. Hunnerne (kvinderne) kønsmodnes ofte 1-2 år tidligere end hanner (mænd).

Mennesket er forplantningsdygtigt i en meget stor del af deres tilværelse. Hunnerne i ca. halvdelen af deres levetid, men hannerne i næsten hele livet efter kønsmodenhed. Mennesket trygge hverdag har medført at brunstperioder som sådan ikke er rigtigt til stede. Man kan sige at mennesket er i brunst hele tiden. Men den særlige menstruationscyklus, som kun mennesker og menneskeaber besidder, medfører at hunner kun kan befrugtes i en periode på 2-3 dage hver måned.

Sker der ikke nogen befrugtning i denne periode vil ægget passere ud, og den opbyggede livmoderslimhinde afstødes (menstruation). (se også link til brunst).

Mennesket føder normalt kun et barn pr kuld, men tvillingefødsler er ikke sjældne (lidt over 1%). Der er kun 2 mælkekirtler/ammevorter (mennesket ammer, dyr dier), så de meget sjældne forekomster af trillinger eller firlinger vil ofte medføre at nogle af ungerne dør af underernæring. I moderne samfund med modermælkserstatning er der ikke noget problem hvad dette angår.

Med en forplantningsdygtig periode på ca 30 år og med en drægtighedsperiode (graviditet) på 9 måneder, har en hun teoretisk set mulighed for at avle op til 30 unger (børn). På grund af det nyfødtes barns fremskredne størrelse og udvikling er en fødsel besværlig og opslidende. De efterfølgende krav til ynglepleje (opdragelse) kan også være opslidende med det resultat at et par sjældent får mere end 5-6 børn. I de seneste mange år har gennemsnittet ligget på 2-3 og i visse populationer ligefrem under det for populationens (samfundets)ligevægtskrævende gennemsnit (ca. 2,1 børn pr par). Her har immigration (indvandring) bidraget til ligevægt eller svag vækst.

 

Særlige forhold

 

Mennesket er udsat for en rækkes sygdomme, hvoraf børnesygdomme er meget udbredte. Stort set alle børn får mæslinger, røde hunde og fåresyge. Dette er virusbårne sygdomme, som man er resistente imod resten af livet. Der kan omtales flere andre lignende sygdomme, f.eks. kopper, tuberkulose, kighoste og polio. Disse kan være livstruende, hvilket har medført at man nu vaccineres mod dem. Kopper anses nu for helt udryddet fra jordens overflade.

Løbende gennem livet udsættes mennesket for influenza og forkølelse, samt en række typer af betændelse i øre, øjne og hud mv. Disse sygdomme betragtes som relativt uskadelige, dersom de behandles straks.

I en del befolkninger i fattige lande udsættes mennesker desuden for en længere række smitsomme sygdomme, som bl.a. medfører en meget høj børnedødelighed.

Foruden de smitsomme sygdomme kan nævnes en række lidelser frembragt af snyltere mv. Det kan være en række indvoldsorm såsom børneorm, bændelorm, spolorm og mange andre. Disse er sjældent direkte dødelige, men kan hen ad vejen nedsætte livskvalitet og levetid drastiskt. Omkring 25-30% af verdenspopulationen lider af sådanne snyltere. Dertil kommer udbredt forekomst af insektbårne sygdomme mv, f.eks. malaria, sovesyge og gul feber. Disse lidelser har flere millioner dødsfald årligt på samvittigheden.

Et meget vigtigt begreb i menneskepopulationer er den tidligere omtalte menneskeret. Denne fremhæver det enkelte individs ret til (og behov for)  en tryg tilværelse med kost og logi og en retssikkerhed. I alle populationer håndhæves disse principper efter et ekstremt indviklet sæt af love, regler og straffe. Særlig bemærkelsesværdigt er det, at de forskellige populationer kan have så fantastisk forskellig opfattelse af disse rettigheder.

 

Jeg kunne skrive løs i mange timer om en hel masse; gå hellere på biblioteket og lån bøger.

 

Om næring:  Nordic Nutrition Recommandations (NNR, 2004). lærebog.

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use