PINDSVIN

 

Eng: HEDGEHOG;    ty:                                  fr:

 

PINDSVIN

 

Pindsvin (Erinaceidae) holdes af og til som hobbydyr,  og når det sker er det som regel ikke vor hjemlige art ( Erinaceus europaeus) men en tropisk art, som regel dværgpindsvin (Atelerix albiventris) - kaldes også hvidbuget pindsvin. Danske pindsvin er totalfredede og må derfor i princippet ikke indsamles til hjemligt, privat hobby-dyrehold. Pindsvin tilhører pattedyrordenen Insektædere (Insectivora) og er således beslægtet med bl.a. spidsmus , muldvarpe og træspidsmus. Sidstnævnte er interessante fordi man mener at primaternes opståen for 60-70 millioner år siden er udsprunget fra datidens træspidsmus. Pindsvin er altså ikke beslægtet med hulepindsvin og lignende.

 

Ligesom en del af arterne i denne orden har pindsvin pattedyrenes fuldstændige tandsæt, d.v.s. 44 tænder (se link om tænder og tandpleje).  Pindsvin har en række særegne karakterer, hvoraf de ca 5000 specielle og meget tykke hår på ryggen nok er den mest velkendte.  Hver pig er 2-3 cm lang og 2 mm tyk og er omdannede dækhår. Piggene er en effektiv beskyttelse mod de fleste rovdyr, og pindsvinet står langt nede på rævens og grævlingens menukort, og det samme gælder for mink, mår og odder. Kun stor hornugle synes at have pindsvin blandt sine foretrukne byttedyr.  

 

Det er ligeså velkendt at pindsvin er i stand til at gå i vinterdvale ved at krybe i hi og lade kropstemperaturen følge omgivelsernes ned til 5-6°C. Falder temperaturen yderligere vil pindsvinets krop øge stofskiftet og der må tæres på de oplagrede fedtreserver. I dvaletilstanden falder pulsen fra over 200  til omkring 5 slag i minuttet, og vejrtrækningen falder tilsvarende, evt. med totale vejrtrækningspauser på 1-2 timer.

 

Pindsvin lever primært af dyrisk foder, herunder regnorme, snegle (men desværre ikke ret gerne iberisk skovsnegl) og en hel del insekter. En række andre fødeemner som æg, ådsler, frøer, fugleunger og frugt indgår også i kosten. Der findes talrige beretninger om at pindsvin æder slanger, men det er meget sjældent at pindsvin vil komme i kontakt med slanger, så selvom enkelte af historierne er sande, så efterlader de et indtryk af overdreven betydning af slanger som en del af pindsvinets føde. Pindsvin er ikke immune overfor slangegift, men kan tåle 35-40 gange mere end andre dyr på samme størrelse (marsvin f.eks).

 

De fleste af os støder især på pindsvinet, når de ligger trafikdræbte i vejsiden. Det skønnes at der i Danmark dræbes 50000-80000 pindsvin om året, men umiddelbart synes dette ikke at påvirke bestanden negativt.

I fangenskab kan pindsvin gennemløbe sin tilværelse uden en egentlig dvaletilstand uden at det tilsyneladende har nogen effekt på deres trivsel. I naturen lever de op til 5-6 år og enkelte kan blive 10 år i fangenskab.

 

ANSKAFFELSE

 

Der er ikke let at få fat på dværgpindsvin, for der er ikke mange dyr i handlen. Det skyldes nok at pindsvin, selvom de opfattes som hyggelige dyr af de fleste mennesker, ikke er kæledyr men snarere kiggedyr (hobbydyr).  Du kan være heldig at finde en dyrehandler, med et eksemplar eller to, men ellers er du henvist til private via dagspresse eller internet.

 

Pindsvin lever alene i naturen, undtagen i forbindelse med parring og når hunne opfostrer unger. Du behøver derfor ikke nødvendigvis flere dyr, medmindre du ønsker at få unger og studere deres familieliv. 

 

Hun-hun og hun-han går fint sammen, og han-han kan gå an hvis der ikke er hunner tilstede. 

 

Det er let at kende forskel på han og hun, idet hannens penis sidder ret langt fra endetarmsåbningen, et godt stykke op ad maven faktisk, og ligner en lille knap (gad vide om det har noget at gøre med forsigtighed under parringen - :o)?).  Hos hunnen sidder kønsåbningen tæt ved endetarmsåbningen som hos de fleste andre dyr.

 

FODER

 

Dværgpindsvin har en naturen en fødesammensætning, der i størst mulig udstrækning minder om vort hjemlige pindsvin. Det vil sige en varieret kost af orme, insekter og en masse andet den måtte støde på. I fangenskab fodres dværgpindsvin med hunde- eller kattetørfoder samt universalfoder. Jeg kan ikke finde præcise angivelser af hvor stor en del af kosten, der kan være tørfoder, så jeg foreslår ca halvdelen (men det kan da i korte perioder udgøre det meste). Resten af foderet skal bestå af kød, mus, regnorme, snegle, hårdkogt æg og insekter. Insekterne kan være melorme, græshopper og stort set alle slags biller du kan finde. Regnorme er en dejlig billig og stort set "ubegrænset" ressource, som godt må udgøre op til 25% af kosten. Også almindelige havesnegle er let tilgængelige, og det et ikke noget problem for havens eller engens sneglebestand hvis du indsamler et par håndfulde. Prøv med en lille smule frugt, for visse typer æder de gerne lidt af.

 

Husk at give vitaminpulver i foderet og husk selvfølgelig at give friskt vand hver dag.

 

En af de mest almindelige fejlagtige skrøner blandt folk flest er at pindsvin gerne vil have mælk. Der er vist ingen tvivl om at de meget gerne drikker det, hvis man tilbyder dem det, men det er SÅ ABSOLUT IKKE SUNDT FOR DEM. De får simpelthen dårlig mave af det, så lad være med det, og fortæl gerne andre om det hvis du får lejlighed til det.

 

Et dansk pindsvin på 500-700 g har brug for 60-90 g føde i døgnet, og her tales om friskvægt, med vandindhold. Et dværgpindsvin vejer mindre end det halve og har derfor kun brug for ca 30-35 g friskvægt foder hver dag, hvilket vel svarer til ca 10 g tørfoder.

 

Da pindsvin er nataktive er det mest hensigtsmæssigt at sætte foder frem til dem om aftenen.

 

BURINDRETNING

 

Pindsvin kræver ikke meget specielle burtyper, da de hverken hopper eller gnaver i træ og plastik. Arealmæssigt skal du regne med ca 1m² for hvert dyr, så almindelige gnaverbure er ikke store nok. Men så kan du let lave dit eget bur eller "indhegning".

Det er vigtigt at der er et skjul eller en mindre redekasse til rådighed, for her skal pindsvinet kunne være i fred om dagen. Hvis du har flere pindsvin, skal der være et separat skjul til hvert dyr.

 

 AKTIVERING OG HÅNDTERING

 

Pindsvin kan bestemt ikke betragtes som et kæledyr af flere grunde, hvoraf piggene er den vigtigste. Den eneste måde at håndtere pindsvinet på er at tage forsigtigt ned om maven på det og løfte det op. I starten vil den rulle sig sammen og stikke, men når den er blevet fortrolig med dig vil den holde op med dette.

Husk igen at pindsvin er nataktive, og det betyder at du ikke skal forstyrre det gang på gang om dagen. Det kan godt være at dyret ikke umiddelbart ser ud til at lide under det, men på langt sigt vil det blive stresset.

 

FORPLANTNING

 

Vort hjemlige pindsvin kommer først i brunst i forsommeren når hun er kommet sig over det massive vægttab i vinterdvalen. Det betyder, at når hun så føder 30-40 dage senere er vi henne omkring 1. august. Herefter er der ca 3 måneder til ungerne går i dvale (ca 1.november). Dværgpindsvin i fangenskab kan komme i brunst flere gange om året. Pindsvins parring har nok været en udfordring for mange menneskers nysgerrighed og der er da også taget hensyn til hannens velbefindende. Parringen foregår som det er normalt hos pattedyr, men hunnen løfter og vipper bagenden så meget op det er muligt, således at hannen kan befrugte hende uden at stikke sig. Det er måske af denne grund hensigtsmæssigt at hannens penis er anbragt langt fremme på maven.

 

Efter 5-6 ugers drægtighed fødes som regel 4-5 unger, men det kan iøvrigt svinge mellem 2 og 10. Ungerne dier i 6 uger, men allerede efter 4 uger kan de begynde at æde fast føde. 

 

Hunnerne skal have fred og ro før, under og efter fødslen ellers kan de finde på at æde ungerne.

 

Særlige forhold

 

Pindsvin er kendt for at have mange lopper. Man har talt op til 1000 på et enkelt pindsvin. Det er ”heldigvis” en særlig art, som ikke kan trives ret længe på mennesker og andre dyr. Pindsvine loppen er ret stor (2-5 mm) og kan ofte ses tydeligt mellem piggene. Skovflåter kan optræde i stort antal på pindsvin, men som regl kun i de korte perioder af forsommer (og sensommer) hvor flåterne er på ”jagt” efter værter. Skabmider ses ikke ret tit hos vore hjemlige pindsvin. Pindsvin kan tillige være angrebet af indvoldssnyltere af forskellige slags og da de æder ådsler kan de også være smittebærere af Salmonella bakterier.

 

Man må derfor forstå at selvom pindsvin opfattes som et charmerende lille dyr, som de fleste er glade og trygge ved at have i nærheden, så skal man selv eller kæledyr altså ikke komme i alt for nær kontakt med vildtlevende pindsvin

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use