|
|
CHINCHILLA
Chinchillaen (Chinchilla lanigera, på dansk: Langhalet chinchilla) er en gnaver, hvis naturlige levested er Andesbjergenes vestskråninger i Sydamerika. Her lever de i 3000-5000 meters højde i et tørt og køligt klima. Man har i mange år opdrættet chinchillaer for at bruge deres pels, og det kan spores tilbage til inkaerne. Pelsen er særdeles blød og fin, hvilket skyldes at hårene er meget tynde og at der er flere hår i hver hårsæk (se pels og pelspleje). I dag er chinchillaen et meget almindeligt benyttet kæledyr. Chinchillaen og nogle nærstående arter, som også lever i Sydamerika, tilhører familien haremus (Chinchillidae) i den store orden: enkelttandede gnavere.
Anskaffelse
Chinchillaer er ikke et kæledyr for hvem som helst. De er meget egenrådige og kan ikke altid sådan hundses med. Dertil kommer, at de er hurtige og kan være svære at fange eller holde, og de er ret pladskrævende. Desuden er de næsten udelukkende nataktive, og de kræver en del ro i dagtimerne. Derfor er chinchillaer ikke egnede for mindre børn, men måske for en udearbejdende familie hvor der ikke er nogen hjemme hele dagen. Problemet er, at chinchillaen er morsom og sød at se på, så man falder let for den, men man skal altså tænke sig om en ekstra gang inden man køber nogle.
De fleste dyrehandlere kan i dag skaffe chinchillaer hjem, hvis de ikke lige har nogle hjemme. De er noget dyrere end hamstere og kaniner, men ikke voldsomt meget. Hos dyrehandlere er prisen ofte 3-500 kr pr stk, men de kan selvfølgelig fås billigere hos private.
Chinchillaer er i naturen flokdyr, og derfor bør de have selskab af artsfæller. Det er bedst at købe dem samtidigt, som unger, da det kan give problemer at sætte voksne individer sammen. Det er en stedse løbende diskussion om, hvorvidt det er en god ide at have kun en chinchilla. Af respekt for dyrets biologi og egenart bør man anskaffe sig et par og hvis man absolut kun vil have et enkelt dyr, så synes jeg man skal overveje en kanin eller et marsvin.
Jeg kan ikke afvise at det kan lade sig gøre at give en enlig chinchilla et godt liv, hvis man kan give den masser af tid og opmærksomhed (aften og nat!) og give den god plads at løbe på – f.eks. udenfor buret. Den kan blive tillidsfuld og føle sig godt tilpas. Men det er en uholdbar situation, for ofte ændrer vilkårene for familien sig, eller det viser sig at man måske alligevel ikke kan ofre dyret tid nok.
Jeg kan således anbefale at man anskaffer sig et par. Det er ikke let at få 2 hanner til at enes, men 2 hunner kan godt trives sammen, især hvis de er vokset op sammen. De kan fjernes fra moderen når de er 7-8 uger gamle. Se kønsforskelle.
Chinchillaer bliver gerne 10-15 år gamle, men op til 20 år kan også forekomme.
På grund af deres nataktive levevis og deres særlige kostbehov kan det ikke anbefales at holde chinchillaer sammen med andre dyr, det være sig gnavere, eller fugle.
Hvis man gerne vil have sin chinchilla parret, skal man være forsigtig, når hunnen og hannen sættes sammen. Hunnen skal gerne være op mod 9 måneder gammel, før man parrer den, og en han, der er ældre end hunnen, vil være bedst, da han så ikke vil være så voldsom mod hunnen, og omvendt. Lad dyrene se hinanden an, og sæt dem sammen på hannens territorium, dvs. i hans bur.
Hvis den ene i et par (to hanner eller en han og en hun) dør, er det bedst at sætte en unge ind til den tilbageblevne voksne, helst inden der er gået to uger.
At holde flere chinchillaer kræver, at man giver dem et meget stort bur, så chinchillaerne altid kan »gå hver til sit«, når de har brug for det.
Fodring
Chinchillaen lever naturligt i områder, hvor føden er tør og sparsom og rummer mange ufordøjelige bestanddele. En chinchillas tarmsystem er derfor specialiseret til at kunne udnytte tør og fiberrig føde og den kan blive alvorligt syg, hvis den fodres med andet. Det er derfor meget vigtigt, at man som basisfoder udelukkende fodrer med specialfremstillede chinchillafoderpiller. Dette basisfoder fremstilles af malede kornsorter og hø, tilsat vitaminer og mineraler, og presset til små grønne, aflange piller. Husk at holdbarheden af færdige foderblandinger er begrænset. Efter 4-5 måneder begynder værdien af vitaminindholdet at falde.
Chinchillaen tåler ikke almindelig gnaverblanding til kaniner og hamstere m.fl, ej heller chinchillagnave-pinde og tørret frugt. .
Desuden skal chinchillaen altid have adgang til friskt, tørt! hø og vand (f.eks. i en drikkeflaske, vandet skal skiftes dagligt). En gnaversten er naturligvis obligatorisk. Det er også nødvendigt at give dem tynde eller tykke grenstykker, både for at de kan slide deres tænder, men også fordi bark og knopper kan rumme værdifulde næringsstoffer.
Hvis man føler sig fristet til at fodre sin chinchilla med andet, skal det være i meget små mængder, og stadig meget enkelt og tørt foder. Man kan f.eks. tilbyde den en (1!) ekstra tørret rosin (de elsker rosiner), et lille stykke kiks, valset tørret majs eller en ært/jordnød som godbid, f.eks. i situationer hvor man vil gøre chinchillaen mere tillidsfuld, f.eks. ved håndtering. Lidt gulerod eller kogt kartoffel kan også bruges. Chinchillaer skal desuden have tilskud af C vitamin.
Chinchillaen er aktiv om aftenen og natten, så det er bedst at fodre den om aftenen. Der bør være fri adgang til foderpiller, som gives i en mængde svarende til én spiseskefuld med top pr voksent dyr. De nævnte godbidder skal helst kun gives, når du håndterer dem om aftenen. Ellers kan de let foræde sig.
Høet doseres med 2 håndfulde dagligt, placeret i en høhæk. Det skiftes dagligt, så det altid er superfriskt. Gammelt hø kan være livsfarligt for chinchillaer og hø må derfor ikke anbringes i burets bund. Selvom man fjerner høet dagligt, vil lidt altid blive liggende, og dette er nok til kunne gøre chinchillaen syg, hvis den æder det.
Det bør nok nævnes at – i modsætning til hvad man skulle tro, så er friskt, grønt foder såsom vilde planter og grøntsager faktisk ikke egnet til chinchillaer. Ganske små mængder kan være fint nok, men større mængder er skadelige.
Chinchillaen er desuden et af de dyr, som ikke har særlig godt styr på hvad der er sundt for den selv. Den vil gladelig æde utroligt meget af det som ukyndige kunne finde på at byde den: fuglefrø, nødder, gnaverslik, frisk frugt og grønt og meget mere. Men tro ikke, at fordi den elsker det, så er det godt for den – det er det ikke!!
Der findes utallige råd på alskens hjemmesider, og der synes at være mange måder at give chinchillaer sunde godbidder eller kosttilskud. Der omtales en række typer af hø, visse typer af tørre planter såsom lucerne og sågar små stykker trækul skulle være rigtig godt til at holde deres mave i god form. Også forskellige træsorter nævnes som velegnede. det kan være pilegrene, fyrregrene og frugttræers grene. Endelig fremhæves en type soltørret kaktus - cholla - som minder om den kaktus de æder af på deres naturlige levesteder.
Burindretning
To chinchillaer skal have et højt bur, der måler minimum 80 x 80 og 100 cm i højden, meget gerne større, og en rigtig voliere er altid at foretrække. Hvis du ikke kan købe færdige bure i den størrelse, kan du i stedet sætte flere bure sammen oven på hinanden (Gnaverbur: 80 x 50 og 40 cm i højden, samt chinchillabur 80 x 50 x 70 cm). Faktisk er mange fuglebure anvendelige og kan evt fås i den rette størrelse. I så fald skal du huske at erstatte fugleburets plastikbund med en metalbund. Det er vigtigt, at chinchillaerne ikke er i buret hele tiden, men også får nogle løbeture uden for buret, helst hver dag, især hvis man bruger et mindre bur.
Buret skal stå lyst og tørt, uden træk og ikke i direkte sollys, da chinchillaer ikke må få det alt for varmt. Chinchillaer kan fint klare sig ved 15-18°, ja de foretrækker ligefrem dette. Rumtemperaturen må helst ikke snige sig for meget op mod 25° C og da slet ikke over. Man skal være helt sikker på, at der ikke er træk, der hvor buret står, ellers skal der sættes nogle isoleringsplader op på tre sider af buret.
Kun et metalbur er velegnet til chinchillaer. Træ og plastik vil meget ofte blive splittet ad. Du kan godt lave et chinchillabur af træ selv, men det kræver at du beklæder træet indvendigt med galvaniseret trådnet, maskevidde ca 1,5 cm samt forstærker hjørner og kanter med blikbeslag.
En sovekasse er uundværlig for chinchillaen . Her kan den finde ro om dagen, når den skal sove. En lukket kasse af træ eller keramik med et lille indgangshul er det bedste. I dette tilfælde behøver den ikke at være af metal. Sæt sovekassen op i buret, den skal ikke stå på jorden. Desuden skal man sætte tykke klatre- og siddegrene op i buret, ligesom chinchillaen meget gerne vil bruge nogle flade brædder eller platforme til at sidde på. Tænk på at chinchillaens naturlige levested består af klippeskråninger, som i bedste fald nødtørftigt kan efterlignes ved hjælp af store grene eller oversavede træstammer i forskellig højde.
Som strøelse kan bruges høvlspåner af samme slags som til andre gnavere. Katte”grus” bestående af træpiller kan også være egnet.
Hver aften skal man sætte et kar med sand ind til chinchillaen. Karret skal helst have en høj kant, gerne minimum 10 cm, og en diameter på minimum 18-20 cm. Sandlaget skal være ca. 2-4 cm tykt. Sandbakken skal kun stå inde ½-1 time, da der ellers vil spredes meget støv i lokalet, der kan være usundt for mennesker at indånde. Chinchillaen skal bruge dette sand til at pleje sin pels i, og dette er meget vigtigt for chinchillaen. Det er vigtigt, at man kun bruger det helt specielle, meget fine chinchillasand, som kan købes hos en dyrehandler. Brug aldrig andet sand, ikke engang sand fra stranden. Det kan være en fordel at sætte en kant nederst i buret, så der ikke ryger sand ud til alle sider, når chinchillaen sandbader.
Rengøring
Chinchillaen er god til at udnytte den væske, den indtager, og tisser derfor ikke så meget. Det er derfor nok at skifte bundlaget i buret 1-2 gange om ugen, afhængigt af bundlagstype og -tykkelse. Fjern også høet i redekassen for at undgå, at der ophobes fugt og bakterier i det. Fjern eventuelt beskidte/gamle grene, og sæt nye ind i buret.
Chinchillaer taber regelmæssigt nogle fine hårtotter. Disse hårtotter kan støvsuges væk fra buret (uden chinchillaen er i buret), da de ellers tit vil flyve rundt i lokalet.
Håndtering og aktivering
Hvis chinchillaerne ikke er tam fra starten, må man langsomt vænne dem til at være sammen med mennesker. Det er vigtigt, at du har indrettet buret så det er helt færdigt med foder, vand og sovekasse, når du bringer dyrene hjem. Lad dem få fred de første par dage, så de i ro og fred kan finde sig til rette i nye omgivelser. I starten vil de måske komme frem flere gange i løbet af dagen hvis de forstyrres, men det skal ikke få dig til at tro, at du har fået nogle dagaktive individer. Lad være med at kontakte dem om dagen, hvis de er fremme. Det er den bedste måde at få dyrene vænnet til at hvile i deres naturlige sovetid.
Sørg for at du begynder dine tilnærmelser om aftenen. Giv dem sunde godbidder igennem tremmerne og væn dem til, at blive kælet forsigtigt for inde i buret. Tal meget til dem og væn dem trinvist til dine hænder og underarme. Læg godbidder længere og længere op ad armen indtil dyrene er helt trygge ved dig og kravler op ad dig.
Fang aldrig en chinchilla ved at løfte den i halen eller gribe den hårdt om maven. Den rigtige måde at løfte en chinchilla på er at gribe fat helt inde om haleroden, støtte med den ene hånd under chinchillaen og med den anden under brystet. Hold den gerne inde under blusen, når den håndteres, så den kan vænne sig til din duft og til at blive håndteret.
Chinchillaer er gode til at springe og hoppe, så man skal passe på ikke at tabe den, eller at den hopper fra én. Når den løber frit ude, kan den løbe vildt hurtigt og hoppe højt, så luk alle døre og vinduer.
Chinchillaer er normalt kun aktive om aftenen og natten
Chinchillaen er et meget livlige dyr, der godt kan lide at bevæge sig. Derfor vil det være godt, hvis man har mulighed for at lade sin chinchilla løbe ude dagligt. Du skal dog være sikker på at dyrene er ordentlig tamme, for hvis du skal i gang med klapjagt hytten rundt, så kan du være sikker på at dine tæmningsforsøg er sat næsten tilbage til scratch. Dernæst skal stedet, hvor chinchillaen løber ude, være sikkert. Sørg for at chinchillaen ikke kan komme ud, ryge ned eller komme i klemme, ligesom der f.eks. heller ikke skal være en hund eller kat i lokalet. Husk også på at tage højde for, at chinchillaer kan finde på at gnave i ledninger!
Herudover skal chinchillaen have noget at beskæftige sig med i buret. Redekasse og siddehylder, friske, usprøjtede grene med bark og knopper og frisk hø er vigtige elementer i et godt chinchillabur.
Særlige forhold
Chinchillaen lever gennemsnitligt omkring 10 år, men kan godt blive op til 20 år, en meget høj alder sammenlignet med de fleste andre gnavere. Chinchillaers første brunst indtræder, når de er 4-5 måneder, men de bør ikke parres, før hunnen er 8-9 mdr. af hensyn til hendes udvikling. Hunnen føder 1-4 unger og er drægtig usædvanlig længe – næsten dobbelt så længe som hund og kat - nemlig 111 dage. Dette forhold har chinchillaen tilfælles med hamsteren, som også har en lang drægtighed og føder veludviklede unger, Start tidligt med at håndtere ungerne kortvarigt, lad moderen være i nærheden, giv hende evt. en godbid imens.
Brunsten varer som regel 3-4 dage og der går gerne 4-5 uger mellem hver brunst. I perioder , især forår og efterår, kan brunsten udeblive helt. I begyndelsen af brunsten udstøder hunnen en 1-2 cm lang voksagtig brunstprop fra skeden, og hvis du finder den i strøelsen, kan du se, at hunnen er i brunst. I forbindelse med parringen afsætter hannen en noget tilsvarende parringsprop, som dog er noget større (3-4 cm). Formålet med denne prop er at holde sæden inde, og at forhindre andre hanner i at befrugte hunnen bagefter. Nogle dage efter parringen falder denne prop ud og kan findes i strøelsen
Chinchillaen er en skin-drøvtygger ligesom mange andre gnavere, hvilket vil sige at den natlige afføring af halvt fordøjede, bløde ekskrementer bliver ædt for at passere endnu engang gennem tarmen. Se tema om skin-drøvtygning.
Sundhed/sygdom
Chinchillaen er en gnaver og har derfor rodåbne tænder. Det betyder at tænderne vokser hele tiden, og det er ikke noget problem hvad angår kindtænderne, for de vil automatisk blive slidt af føden. Men fortænderne bliver ikke nødvendigvis slidt af grundfoder og diverse godbidder, så hvis du ikke giver den noget at gnave i, vil fortænderne forvokse sig. De vokser normalt 5-7 cm om året. Sørg for at de har gnavermineralsten og grene at gnave i. Du kan også tilbyde dem deres (beskedne!) ration af godbidder i form af hele nødder af forskellig slags. De vil gerne gnave hul i skallen for at komme ind til nødden, og det holder dem også beskæftiget.
Chinchillaer kan rammes af en række lidelser ganske som andre gnavere, blandt andet diarré, forstoppelse, forkølelse og infektionssygdomme. Du skal selvfølgelig kontakte en dyrlæge, hvis en af dine chinchillaer har det skidt. Du kan eventuelt læse lidt om årsager og symptomer under temaet dyresygdomme.
Chinchillaer kan smittes med parasitter fra fugle og bør derfor ikke holdes tæt på disse. Som nævnt tidligere bør chinchillaer ikke være sammen med nogen former for dagaktive dyr, da de kræver ro om dagen. Vær opmærksom på, om dyr, man køber, har været holdt sammen med fugle. De kan være smittede.
Litteratur: Maike Röder-Thiede: Chinchillaer hjemme. Aschehoug Forlag, 1997.
Vil du vide mere Chinchilla Danmark.
|
