|
FÅREKYLLINGER – PASNINGSANVISNING
Den mest benyttede fårekylling til krybdyrfodring er i Danmark den sydeuropæiske (toplettede) markfårekylling (Gryllus bimaculatus). Denne må i øvrigt ikke forveksles med den danske art af markfårekylling (Gryllus campestris), som har en noget anden biologi og kun optræder enkelte steder i Danmark. Til tider træffes andre fåekyllinger i handlen, og enkelte private rundt om i landet har evt. nogle af disse som foretrukne foderdyr og opdrætter dem selv. Det kan være husfårekyllingen (Acheta domestica), som optræder en del steder i Danmark, såvel i bagerier og lignende eller på åbne lossepladser, hvor gæringsvarme kan opretholde frostfrie steder om vinteren. Husfårekyllingen er yderst produktiv, men de små unger er ekstremt svære at holde styr på, så de kan let slippe ud. En tredje mulighed er steppefårekyllingen , af nogle kaldt brune markfårekylling, (Gryllus assimilis). Den har på mange måder samme egenskaber som den sorte markfårekylling. Nogle opdrættere synes at den er mere robust end de sorte, måske er det smag og behag. Hanner af steppefårekylling pipper dog meget lidt, hvilket kan være en afgørende fordel i private hjem.,
Endelig optræder en 4. art indimellem, nemlig den stribede fårekylling, banded cricket, (Grylloides sigillatus) som kan findes i udlandet, men sjældent hos danske opdrættere. Den kan på mange måder håndteres på samme måde som husfårekyllingen.
Følgende pasningsvejledning gælder først og fremmest for de sorte markfårekyllinger (og evt de brune). Der lægges vægt på at beskrive deres grundlæggende behov for at klare sig indtil de indkøbte dyr skal indgå i hobbydyrenes kost. Avlsanvisninger vil jeg af professionelle hensyn gå let henover.
LIVSFORLØB
Fårekyllinger tilhører insektordenen ”Retvingede” (Orthoptera), hvor også deres nærmeste slægtninge græshopperne findes. Insekterne i denne orden gennemløber en form for udvikling, som kaldes ufuldstændig forvandling. De har ikke er et puppestadie, som f.eks. biller og sommerfugle, hvor en larve omdanner sig fra et ungdomsstadie til et voksenstadie. Hos de retvingede ligner ungerne (de kaldes nymfer) de voksne i vid udstrækning. De starter som 2 mm lange små ”pinheads” og gennem 10 hamskifter vokser de sig større og større, indtil de i det sidste stadie er blevet voksne – kønsmodne og nu med fuldt udviklede vinger. Når de er blevet voksne går der op til 8 dage inden de er fuldt kønsmodne og begynder at lægge æg. Over en periode på 3-4 uger derefter lægger hver hun hundredevis af æg. Hunnen har en læggebrod, som er mere end 1 cm lang og med denne læggebrod bores æggene ned i 1-1½ cm´s dybde i æglægningsmediet af sand eller lignende. Hannernes tilstedeværelse og betydning i parringen viser sig mest ved en vedholdende pippen, som kan være overraskende kraftig, når det kommer fra sådan et lille dyr. Lyden frembringes ved at dækvingerne gnides mod hinanden. Det ses tydeligt, hvis man iagttager en uforstyrret han sidde med svagt løftede, sitrende vinger.
Hvis man ikke ligefrem skal bruge sine voksne til avl, så kan det være en god ide at fodre med hannerne først, således at det kun er hunnerne som får lov at blive voksne. Det er let at kende hunnerne, for allerede i 6-7 nymfestadie kan man ane en svag tap i bagkropsspidsen – det er de første tegn på læggebrod. Så brug hannerne først, det er dem uden tap.
På figuren ses øverst voksne (han tv og hun th). Det ser ud som om hannen også har tap, men det er vingespidserne, som er forlængede. Nederst ses nymfer i næstsidste stadie. Her kan man se det 2 mm lange forstadie til æglægningsrøret hos hunnen th. Både hanner og hunner, voksne og nymfer, har desuden de 2 små "strittere" - halenokker - på siderne af bagkropsspidsen.
Fårekyllingernes levetid afhænger af temperaturen. Ved 28-30° klækkes æggene efter 8-10 dage og nymferne bliver voksne på 4-5 uger. Derefter lever de typisk yderligere 4-5 uger. Ved ca 20° går udviklingen væsentligt langsommere og de vil kunne leve i op til et halvt år. Ved 15° går udviklingen nærmest helt i stå og de vil i teorien kunne leve op til et år. Men det er kun i teorien, i praksis kan de ikke trives på lang sigt ved denne temperatur, så jeg tror ikke at de vil overleve til voksenstadiet. Men jeg nævner det for at påpege, at fårekyllingerne godt kan tåle lavere temperaturer i en periode. Faktisk kan man sylte sin fårekyllingbeholdning ved 15-20° i 1-2 uger hvis man skal ud at rejse, det kan være langt bedre end at få naboen eller familien til at passe dem – de gør altid et eller andet helt forkert, og ved 28° kan en katastrofe udvikle sig meget hurtigt. I forbindelse med transport og forsendelse kan fårekyllinger normalt tåle 5-10°, og evt endnu lavere temperaturer kortvarigt. Lavere end 1-2 graders frost tåles stort set ikke.
FODRING OG PASNING
I naturen lever fårekylllinger af forskelligt organisk materiale, hvor plantedele udgør hovedparten. Men i indendørs kultur er det sjældent godt kun at fodre med plantedele; de vokser ikke så hurtigt og dødeligheden er for stor. Det er helt klart bedst at fodre overvejende med tørfoder og så tilbyde dem frugt, grønt eller vand til dækning af deres væskebehov. Som tørkost kan benyttes fiskeflagefoder af næsten alle slags. Også tørfoderpiller til hund, kat, gris, kylling, and mm kan bruges, blot det er tale om fuldkostfoder (ikke tilskudsfoder). Væskebehovet dækkes faktisk bedst med en lille skål med vandvædet vat eller en svamp. Det er vigtigt, at den tilbudte væskeoverflade er ret lille, for en stor overflade vil resultere i for høj luftfugtighed. Det er vigtigt at der er relativt tørt, eller i det mindste ikke fugtigt, og at der er GOD udluftning. Fårekyllinger kan sagtens klare sig mange uger ved stuetemperatur, men de har det bedre ved temperaturer omkring 25-29°. Ved 20-22° vokser de meget langsomt, og der er næsten altid risiko for at der bliver for høj luftfugtighed hos dem.
Overordnet set er det bedst at holde sig til tørkost og vand, for så er der ikke chance for at plantedele kan ligge og rådne og mugne og lave upassende fugt; sådan noget ”laver” plantedele nemlig præcis lige den ene dag du glemmer at skifte det i tide!
Fårekyllinger skal have noget at sidde i og kravle i. Det kan godt være avispapir, men til tider vil fårekyllingerne æde af papiret og selvom de ikke selv tager skade af tryksværten, så kan det være at krybdyrene gør det efterhånden. Brug derfor ægbakker – gerne stablet skiftevis omvendt – eller tomme køkkenrulle/toiletpapir papruller. Sidstnævnte kan anbringes side om side i fårekyllingboksen, eller man kan folde nogle og skubbe ind i andre og derved skabe masser af smalle rum og gange. Tag et paprør op og ryst det ned i et bæger når du skal fodre, så kan du hurtigt lære at udtage det passende antal du skal bruge.
Paprør eller æggebakker bevirker at fårekyllingerne ikke kravler rundt på hinanden, så de kan få lidt manøvreplads. De kan ofte lide at sidde meget tæt sammen, i lag nogle gange, men når de skal skifte ham er det vigtigt at de kan finde et ”fredeligt hjørne”. De første minutter efter hamskiftet er de lyse og bløde og kan dårligt ”forsvare” sig, så de kan let blive ædt, hvis de er nødt til at skifte ham mens de sidder helt tæt.
Hvis du vil have hjælp til at vurdere hvor mange fårekyllinger du kan have i en boks, så kan følgende formel være vejledende:
Udregn boksens bundareal; gang med 5 og divider med hamskiftet fårekyllingerne er i.
Det vil eksempelvis sige at i en mellemstor smartbox på 25 x 30 cm (dem som alle byggemarkeder og visse supermarkeder tilbyder til 30-45 kr) kan der være 3000 små i hamskifte 1 eller 300 voksne .
FORSYNINGER
Fårekyllinger kan købes hos mange dyrehandlere, som regel i bægre med 25-100 stks, afhængig af størrelse. Nogle dyrehandlere kan også pakke i løs vægt. Fårekyllinger i standardstørrelse (hamskifte 7-8) bør højst koste omkring 1 kr hos dyrehandlere, uanset om det er færdige pakninger eller i løs vægt.
Hos Exopark (www.exopark.dk) kan erhverves fårekyllinger i alle størrelser og mængder, enten tilsendt eller afhentet i butikken i Rødovre. Her er priserne omkring det halve af dyrehandlerpriserne.
Fårekyllinger i størrelse (hamskifte) 1-2 (”myre”) er 2-4 mm og svarer til bananfluer. Denne størrelse benyttes til hobbydyr på 1-3 cm´s størrelse, d.v.s. små farvefrøer og småøglers nyfødte unger. Også helt små edderkopper, skorpioner, knælere og lignende kan fodres med denne størrelse fårekyllinger.
Fårekyllinger i størrelse 3-4 (”flue”) er 5-8 mm og svarer altså til stuefluer. Benyttes til hobbydyr på 4-7 cm d.v.s. større farvefrøer og voksne individer af småøgler, samt til unger af de lidt større arter, f.eks. nyfødte skægagamer. Indenfor hvirvelløse er det 2-3 cm store individer af edderkopper, skorpioner og knælere. I denne størrelse vejer de ca 4-5 g pr 100.
Fårekyllinger i størrelse 5-6 (”mlm”) er 9-12 mm og svarer til (små) spyfluer. Disse benyttes til krybdyr på 10-15 cm, d.v.s. 2 mdr gamle skægagamer, voksne anoler og tilsvarende. I denne størrelse vejer de ca 10-15 g pr hundrede.
Fårekyllinger i størrelse 7-8 (”standard”) er 15-20 mm og den mest benyttede størrelse til de fleste hobbydyr større end 13-15 cm. Selv større krybdyr tager gerne fårekyllinger i fornuftig standardstørrelse. De fleste anskaffer standardstr som i løbet af 5-7 dage kan blive næsten voksne hvis man har brug for det.Standardstørrelse vejer ca 30-35 g pr hundrede
Fårekyllinger i størrelse 9-10 (”voksne”) er 20-35 mm store og benyttes til de større krybdyr og padder samt voksne edderkopper eller lignende. Vejer 40-60 g pr hundrede.
Bemærk, at der for krybdyrs vedkommende med lidt god vilje kan bruges en tommelfingerregel som siger:
for hver cm krybdyrlængde (krop) skal der bruges mindst 1 mm foderdyrlængde |