Dyredefinitioner

Der optræder en række forskellige betegnelser for de dyr vi holder i fangenskab, og som fælles kan betegnes fangenskabsdyr. Der må dog en finere opdeling til, men der vil være delte meninger om hvor grænserne mellem de forskellige kategorier går. Følgende opdeling står p.t. helt for min egen regning:

KÆLEDYR

Dækker over dyr, som vi i udbredt betydning primært kæler med, selvom de i mange tilfælde kan have andre ”anvendelsesmuligheder”.

Hund og kat må først og fremmest nævnes, og dertil adskillige gnavere såsom kanin, marsvin, guldhamster, dværghamstere og chinchilla. Også fritten vil jeg henføre hertil.

SELSKABSDYR

Dækker over dyr, som vi kun undtagelsesvis kæler med, men som kan fylde vores dag eller liv med selskab på andre måder. Der er tale om dyr, som vi kan have god kontakt med og efter manges opfattelse tillige have en vis form for kommunikation med. Her vil jeg medregne alle burfugle/stuefugle (også de udendørs), og alle de mindre arter af  pattedyr som private må holde. Det er f.eks. mus, rotte, ørkenrotte, degu, jordegern, præriehund, stinkdyr, næsebjørn, vaskebjørn og flere arter af aber.

HOBBYDYR

Denne gruppe omfatter alle andre former for fangenskabsdyr blandt krybdyr, padder, fisk og hvirvelløse dyr.

Men listen er slet ikke færdig, for mange dyr er ikke nævnt:

(LAND)BRUGSDYR

Omfatter dyr, som vi anvender til specifikke formål.  Det er hest, ko, gris, får, ged og lignende, samt diverse æglæggende/kødgivende fjerkræ.

ZOODYR

Kan  omfatte alle eksotiske dyr, som ikke må holdes af private – f.eks. fordi man ikke kan byde dem de rette forhold, fordi de er fredede eller fordi de udgør en fare eller en psykisk trussel.

Som sådan skulle dyreverdenen være dækket ind nu med disse betegnelser, men der vil sikkert komme indsigelser. Folk har forskellige forhold til deres dyr og bruger dem forskelligt.